AAU i spidsen for stort europæisk sundhedsprojekt

- Patienterne oplever i dag et sundhedsvæsen, der undersøger og behandler hver enkelt sygdom for sig og ikke fokuserer på patienten som et hele. Det er et stort problem for de mange patienter, som har flere sygdomme på samme tid. Dem bliver der langt flere af i fremtiden, og det udgør et stort problem for sundhedsvæsenet.

Det fortæller professor Søren Paaske Johnsen fra Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet (AAU), som sammen med professor Gregory Lip fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU og University of Liverpool står i spidsen for et nyt stort europæisk forskningsprojekt, der har til hensigt at finde løsninger på det problem.

- Vi forstår og behandler patienten bedre, hvis vi ser på patienten ud fra et helhedsorienteret blik som et menneske med et sammenhængende system af sygdomme. Ellers misser vi ganske enkelt det store billede. Det er en vanskelig udfordring at få hele sundhedssystemet til at tilrettelægge behandlinger, der matcher det perspektiv. For det betyder, at vi skal bevæge os væk fra en ’one size fits all’-tilgang og i stedet tage udgangspunkt i patienternes individuelle situation og få aktivt medinddraget patienten i beslutninger om tilrettelæggelsen af behandlingen. Det er den store udfordring, vi vil forsøge at adressere med dette projekt.

Et problem af epidemisk størrelse

Gruppen af ældre patienter med flere sygdomme bliver fremover langt større i takt med, at levetiden stiger i de fleste lande. Det udfordrer sundhedssystemer i hele verden, fortæller Søren Paaske Johnsen:

- Det er ofte ret komplekse sygdomsbilleder, vi ser. Fordi patienterne har flere sygdomme på samme tid, får de flere forskellige medicinske præparater. De har måske også en kombination af både fysisk og psykisk sygdom. De er mere skrøbelige på grund af deres høje alder, og deres livsomstændigheder i øvrigt kan vanskeliggøre deres situation yderligere. En så kompleks sygdomssituation er tilsvarende kompliceret for et sundhedssystem at håndtere, fortæller Søren Paaske Johnsen og fortsætter:

- En patientgruppe, som ofte har flere sygdomme samtidig, er patienter med hjerteflimren. Det forventes, at vi i 2050 vil have mellem 14 og 17 millioner patienter med hjerteflimren i Europa. Vi står altså med en udfordring af epidemisk størrelse, som vi skal finde ud af at håndtere hensigtsmæssigt.

Fagfelter og lande går sammen

Forskningsprojektet udføres af en lang række partnere i fællesskab, og mange europæiske lande deltager med hver deres ekspertise.

- På Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet har vi stor erfaring med, hvordan man med digitaliseringens muligheder kan indsamle værdifuld viden om patienten og anvende den enorme mængde af data til at se det store billede og træffe bedre behandlingsvalg – til alles bedste. Det er en væsentlig del af det, vi bidrager med ind i projektet, siger Søren Paaske Johnsen.

FAKTA

• Projektet er finansieret af en Horizon 2020-bevilling på ca. 45 mio. kroner
• Det gennemføres i perioden 2021-2025
• Forskningsinstitutioner og organisationer fra Danmark, Sverige, England, Spanien, Italien, Belgien, Bulgarien, Rumænien og Serbien deltager i projektet