AAU-forsker vil fjerne medicinrester fra spildevand med ny selvrensende membran
18.9.2019 08:07:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Et nyt projekt på Aalborg Universitet (AAU) skal udvikle en særlig membran, der er selvrensende og nedbryder stoffer, der kan skade vandmiljøet. Rester fra medicin er et stigende problem i det danske vandmiljø og det er derfor vigtigt, at rensningsanlæggene finder en løsning til at fjerne stofferne fra spildevandet.
De traditionelle biologiske renseanlæg, som fungerer ved hjælp af bakterier, har svært ved at håndtere visse skadelige stoffer og er energikrævende. Adjunkt Mads Koustrup Jørgensen fra AAU foreslår derfor en radikal overgang til mekanisk behandling af spildevand ved brug af membraner, en slags filtre, for at sikre høj energiudnyttelse og fuldstændig fjernelse af forurenende stoffer. Projektet er finansieret af Villum Experiment.
- På nuværende tidspunkt er denne mulighed begrænset af, at membranerne stopper til, og at de i dag ikke kan fjerne skadelige stoffer tilstrækkeligt godt. Målet er derfor at lave en selvrensende membran, der nedbryder de stoffer, der ellers ville blokere den, samtidig med at den effektivt nedbryder svært nedbrydelige stoffer, som fx medicinrester. Dette skal sikre en høj kvalitet af det rensede spildevand, siger Mads Koustrup Jørgensen.
Under opvarmning bliver den selvrensende membrans overflade aktiv, hvilket vil føre til, at skidt på membranen nedbrydes samtidig med, at skadelige miljøfremmede stoffer nedbrydes.
- Vi har udviklet et såkaldt termokatalytisk materiale. Det betyder, at hvis man hæver temperaturen, så er materialet i stand til at nedbryde organisk stof. Dette materiale vil vi gerne sætte fast på en keramisk membran, så membranen nedbryder eksempelvis medicinrester, siger Mads Koustrup Jørgensen.
Fakta:
Projektet udføres ved Center for Membrane Technology, AAU, i samarbejde med Center for National Research, Italien, og Chalmers University of Technology, Sverige.
Projektet er støttet af VILLUM Experiment, som er skabt til de særlige tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på. Læs mere om VILLUM Experiment
Nøgleord
Kontakter
Adjunkt Mads Koustrup Jørgensen, mkj@bio.aau.dk, 4082 8310
Presse: Camilla Kristensen, CaKr@bio.aau.dk, 9940 9905
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Nyt atlas over havets skjulte liv afslører hidtil ukendte mikroorganismer i Jordens største økosystem13.11.2026 10:10:55 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet (AAU) har sammen med et internationalt konsortium kortlagt næsten 10.000 mikroorganismer fra havets mørke dyb. Resultaterne giver ny indsigt i en verden, der udgør 90 procent af havet, men som stadig hører til blandt de mindst udforskede miljøer på Jorden.
Drop de hurtige tilbud: Brug din elektronik længere12.11.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
November er blevet en måned med fristende tilbud. Men vent med at købe ny elektronik. Det bedste for klima og pengepung er som regel at bruge det længere, reparere det eller give det videre. Her får du forskerens råd til, hvad du kan gøre.
Forskere finder fartgrænsen for universets hurtigst roterende objekter11.11.2026 12:15:00 CET | Pressemeddelelse
De hurtigste neutronstjerner drejer mere end 700 gange rundt i sekundet. Efter 40 års forgæves jagt på endnu hurtigere eksemplarer har en dansk forsker fundet forklaringen: Naturen kan - måske - ganske enkelt ikke skabe dem.
Livet efter hjertestop er ikke nødvendigvis så dårligt, som mange frygter11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet udfordrer forestillingen om, at et liv efter hjertestop uundgåeligt er præget af lav livskvalitet. Selvom ældre overlevere ofte får flere fysiske begrænsninger, vurderer de ikke nødvendigvis deres samlede livskvalitet lavere end deres jævnaldrende.
Oversete sociale kompetencer hos unge mænd med minoritetsbaggrund10.11.2026 09:30:14 CET | Pressemeddelelse
De bliver ofte beskrevet som et problem. Men mange unge mænd af anden etnisk herkomst end dansk udvikler særlige evner til at navigere mellem vidt forskellige miljøer, og det kan også ses som en stor styrke, viser ny forskning fra Aalborg Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
