AAU bruger små fede syrer til at gøre rensningsanlæg mere klimavenlige

Rensningsanlæg kan blive endnu mere klimavenlige. Ny forskning fra Aalborg Universitet tager udfordringen op. Når spildevandet fra vores toiletter bliver renset, kommer der ikke blot rent vand ud i den anden ende. Der produceres også energi, som bruges til at lave strøm og varme til at drive rensningsanlæggene og opvarme vores boliger.

Gennem de seneste 5-10 år har man arbejdet intensivt med at reducere energiforbruget til at rense spildevandet og samtidig øge produktionen af energi fra slammet. I samme periode har der dog været mindre fokus på udledningen af drivhusgasser i spildevandsrensningen, som kan have stor betydning for klimaet.

- I vores iver efter at energioptimere rensningsanlæg bruges en stadig større del af spildevandets kulstof til produktionen af biogas. Det medfører dog, at vi udsulter de mikroorganismer, som blandt andet fjerner fosfor og kvælstof fra spildevandet. Konsekvensen kan være en øget udvikling af drivhusgasser, som forsvinder ud i atmosfæren og skader klimaet, siger lektor Morten Lykkegaard Christensen fra Institut for Kemi og Biovidenskab fra AAU.

På AAU er man i gang med at udvikle en metode til at modvirke denne udsultning ved at skabe en bedre balance i forbruget af kulstof fra spildevandet.

- Vi omdanner kulstoffet til såkaldte små fede syrer, som kan lagres og bruges efter behov. Hvis der udvikles for mange drivhusgasser, når vandet renses, kan vi tilføre syrerne, men de kan også bruges som brændstof i produktionen af biogas, når der er brug for det, siger Lektor Morten Lykkegaard Christensen.

Projektet udarbejdes i samarbejde med Krüger A/S, forsyningsselskaberne Mariagerfjord Vand A/S og Energi Viborg Vand samt Danmarks Tekniske Universitet, hvormed der både sikres indgående forståelse af de procestekniske sammenhænge og den praktiske drift af rensningsanlæg.

Fleksibel løsning og i tråd med FN’s verdensmål

De danske energiproducerende renseanlæg er teknologisk førende i verden, og anlæggene anses som state-of-the-art inden for spildevandsrensning. Den nye teknologi vil for relativt få omkostninger kunne integreres på allerede eksisterende renseanlæg og dermed bidrage til både at øge kapaciteten samt at mindske den samlede udledning af drivhusgasser både nationalt og internationalt.

- En forbedring af anlæggenes nuværende teknologi og en større kontrol med anlæggenes CO2-udledning er forbundet med et stort miljøpotentiale, der samlet set bidrager til flere af FN’s verdensmål. Desuden giver fleksibiliteten i den nye løsning mulighed for en individuel vægtning af hvilke miljømål og driftsøkonomiske prioriteringer, der for det enkelte anlæg vægter højest, siger Mette Dam Jensen, der er innovationschef hos Krüger.

Projektet forventes at være færdigt i 2020, hvor potentialet for de to deltagende rensningsanlæg vil være testet i laboratoriet på AAU og et pilotanlæg er implementeret til demonstration af den nye teknologi. Ambitionen er, at løsningen i forlængelse af projektet bliver opskaleret til fuld skala og dernæst bliver tilgængelig for øvrige rensningsanlæg med udgangen af 2020.

Projektet (KLIVER) er støttet af Miljø- og Fødevareministeriets program for Miljøteknisk Udvikling og Demonstration.