Aarhus Universitet udvalgt som det første danske fyrtårn i Lund
Det er et særdeles ambitiøst projekt, der er ved at tage sin form i Lund, hvor man er ved at bygge de topmoderne forskningsfaciliteter omkring European Spallation Source (ESS). Danmark har investeret solidt i foretagenet med flere milliarder kroner, og derfor er det vigtigt at udpege de stærkeste forskningsgrupper til at skabe de resultater, der skal sikre verdenssamfundet og Danmark gennembrud inden for teknologiske kerneområder.
Bo Brummerstedt fra Aarhus Universitet står i spidsen for den første gruppe, der er udpeget som fyrtårnsmiljø af uddannelses- og forskningsministeriet.
AU bliver dermed leder af det første fyrtårnsmiljø, der fokuserer på at udnytte Danmarks store investering i ESS, og målet er at blive internationalt førende inden for materialeforskning. Området har både stort grundvidenskabeligt potentiale og store erhvervs- og innovationsmæssige muligheder.
”Det bliver banebrydende forskning, hvor vi er ude på kanten af det kendte og på udkig efter helt nye materialer. Det er et rigtig godt eksempel på, at grundforskningen, hvor vi tager nogle chancer og ikke kender endemålet, er en forudsætning for, at vi kan løse store samfundsudfordringer. Det vil på sigt give vores virksomheder et forspring, når vi får de første videnskabelige gennembrud. Det bliver fantastisk spændende at følge forskernes arbejde fremover,” siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).
Anerkendelse af aarhusiansk forskning
Mange af de største globale udfordringer er at finde indenfor energi, klima, drikkevand, sundhed og fødevareproduktion. Alle områder, der kræver forskning og udvikling af nye avancerede materialer, der kan gøre det muligt at bygge fremtidens samfund. Ganske bogstaveligt. Derfor er dekan Niels Chr. Nielsen særligt glad for, at Aarhus Universitet er udpeget til at bære den første depeche, der skal sikre, at Danmark kommer på rette vej, og opnår det bedste udbytte til gavn for både samfund og erhverv:
”Nye materialer er rygraden i et moderne samfunds udvikling, og materialeforskning er et forskningsområde af stor betydning for en række vækstområder. Det virker sandsynligt, at der skal findes svar på nogle af de helt store udfordringer, som menneskeheden står overfor med gennembrud inden for materialeforskning.
Vi er meget bevidste om det ansvar, man har valgt at vise Aarhus Universitet, ved at et enigt udvælgelsespanel har peget på vores dygtige forskere som det første fyrtårnsmiljø. Vi går til opgaven med den klare ambition at skabe ny viden, der kan understøtte samfundsudviklingen og ikke mindst industrielle fremskridt, og sikre et solidt momentum i dansk materialeforskning,” siger dekan Niels Chr. Nielsen fra fakultetet Science and Technology.
Fyrtårn på sikker grund
ESS Fyrtårn i Funktionelle Materialers Atomare Strukturer (forkortes SMART efter det engelske Structure of MAterials in Real Time) skal ledes af professor Bo Brummerstedt, der er tilknyttet Institut for Kemi og INANO; det interdisciplinære Nanoscience Center på Aarhus Universitet.
I materialeforskning er der sjældent én metode, der giver alle svar. Det er symbiosen mellem kemisk syntese, strukturelle studier, måling af egenskaber og avanceret modellering, der giver de store gennembrud. Det er også grunden til, at SMART vil blive fysisk forankret i et internationalt excellent forskningsmiljø på AU i forbindelse med Center for Integrated Materials Research (iMAT), og strategisk samler materialeforskning på tværs af fysik, kemi, geoscience, nanoscience og ingeniørvidenskab. iMAT har højeste excellence inden for alle disse områder samt en fremragende lokal infrastruktur, og koblet med de exceptionelle nye muligheder i Lund vil dette give basis for verdensførende forskning.
”Aarhus Universitet, og særligt iMAT, er så solidt et grundlag, at selv et fagligt fyrtårn kan forankres sikkert. Jeg ser det nu som vores pligt at opbygge et fagligt miljø herhjemme, der trækker på vores stærke forskning og samtidig samler og understøtter de andre dygtige danske forskningsmiljøer inden for feltet,” siger professor Bo Brummerstedt.
SMART har et bredt fagligt sigte, men to fokusområder er energimaterialer og katalyse, der er emner, hvor indsigt i materialers atomare strukturer er helt essentiel. Det moderne industrialiserede samfund baserer sig på udnyttelsen af fossile ressourcer både som brændstof og som kilde til kemikalier. Overgangen til et bæredygtigt samfund drives af nye energimaterialer og katalysatorer, og SMART har da også allerede partnerskaber med bl.a. Haldor Topsøe A/S. Udfordringen i arbejdet har hidtil været, at rationel udvikling af nye energiteknologier kræver, at de funktionelle materialers atomare strukturer kan observeres i realtid, så det er muligt at se f.eks. et batteris indre, mens det er i funktion.
”Her får ESS en helt fantastisk rolle for os, og SMART vil blive bannerfører i et videnskabeligt paradigmeskift hen mod studier af rigtige materialer i realtid under virkelige forhold. Det kan føre til grundvidenskabelige opdagelser af helt nye fysiske og kemiske fænomener, men samtidig også drastisk reducere den tid, det tager at udvikle materialer til industriel anvendelse. Med denne bevilling kan dansk videnskab for alvor bidrage til værdiforøgelse gennem videnskabelige erkendelser: et af de hovedformål, der er bag etableringen af ESS,” udtaler Bo Brummerstedt.
Nøgleord
Kontakter
Professor Bo Brummerstedt,
Institut for Kemi,
Aarhus Universitet,
Telefon: 2778 288,
Email: bo@chem.au.dk
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum