Aarhus Universitet udnævner 5 æresdoktorer

Fredag d. 9. september fejrer Aarhus Universitet sin 94-års fødselsdag med den traditionsrige årsfest. Hvert år i forbindelse med årsfesten udnævner AU 5 æresdoktorer – en for hvert af de 5 fakulteter. Æresdoktorerne er fremtrædende forskere fra andre forskningsinstitutioner, som Aarhus Universitet har et samarbejde med. Med titlen får æresdoktorerne en særlig tilknytning til Aarhus Universitet.
Æresdoktorerne 2022 er:
Anna Tsing, professor i antropologi (Faculty of Arts)
Hvis der findes superstjerner i international antropologi, er professor Anna Tsing fra University of California, USA, et godt bud. Hun beskæftiger sig med ét af tidens mest væsentlige spørgsmål, nemlig hvordan mennesket ændrer klodens miljø, atmosfære og økosystemer.
Læs mere om professor Anna Tsing
Jeffrey Smith, professor i økonomi (Aarhus BSS)
Professor Jeffrey Smith fra University of Wisconsin-Madison, USA, er en af verdens førende forskere i økonometri. Hans forskning har givet indsigt i, hvordan indsatser, der skal fremme beskæftigelsen, virker.
Michael Baumann, professor i medicin (Faculty of Health)
Professor Michael Baumann er direktør for det tyske kræftforskningscenter DKFZ i Heidelberg, Europas største kræftforskningsinstitut. Han har spillet en afgørende rolle for udviklingen af individuel strålebehandling, der tilpasser kræftbehandlingen til den enkelte patient.
Læs mere om professor Michael Baumann
Fiona Watt, professor i biologi (Faculty of Natural Sciences)
Professor Fiona Watt er direktør ved Centre for Gene Therapy & Regenerative Medicine ved King's College London og er en pionér inden for stamcellebiologi. Hendes forskning har blandt andet gjort os klogere på, hvordan menneskets væv kan forny sig selv, når der opstår skader.
Læs mere om professor Fiona Watt
Milica Stojanovic, professor i elektroteknik (Faculty of Technical Sciences)
Professor Milica Stojanovic fra Northeastern University, USA, er én af verdens førende eksperter i akustisk undervandskommunikation. Hendes forskning har gjort det muligt at overføre data med høj hastighed under vand, så undervandsfartøjer kan koordinere og sende data.
Nøgleord
Billeder

Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Kvote 1: Høje ansøgertal til nye IT-uddannelser driver fremgang på Aarhus Universitet5.7.2025 16:13:04 CEST | Pressemeddelelse
11.834 ansøgere har i år en uddannelse fra Aarhus Universitet øverst på ønskelisten. Det er 5 % flere end sidste år. Fremgangen skyldes især den store interesse for de tre nye engelsksprogede IT-uddannelser på Natural Sciences.
5 forskertalenter modtager ph.d.-prisen7.5.2025 14:09:58 CEST | Pressemeddelelse
Alternative nyhedsmedier, køers udledning af metan og empati i politiske diskussioner. Forskningen spænder vidt hos de 5 talentfulde ph.d.er, der modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser onsdag d. 28. maj.
Professor Lene Aarøe modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen5.5.2025 12:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Vi kan ikke tage demokratiet for givet. I en verden med stigende politisk polarisering er det vigtigere end nogensinde at forstå dynamikkerne bag vores politiske holdninger. Professor Lene Aarøe fra Aarhus Universitet modtager Holst-Knudsen forskertalent-prisen for sin banebrydende, interdisciplinære forskning i politisk holdningsdannelse, hvor hun kombinerer politologi, psykologi, biologi og kommunikation.
Vil du vide mere om verden? Kom til Forskningens Døgn på Aarhus Universitet1.4.2025 13:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Styr et teleskop i Australien, træd ind i en virtuel solcellemark, undersøg dyrehjerner – og se, hvordan tandlægestuderende træner på fantomdukker. Onsdag den 23. april kl. 14-18 åbner Aarhus Universitet dørene for dig i anledning af Forskningens Døgn. Bare mød op – arrangementet er gratis og åbent for alle.
IT-uddannelser giver markant fremgang i kvote 2-søgning til Aarhus Universitet15.3.2025 15:21:28 CET | Pressemeddelelse
AU’s naturvidenskabelige uddannelser får over dobbelt så mange ansøgere som sidste år. Også samfundsvidenskaben tiltrækker flere unge, og der er fremgang på alle fem fakulteter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum