Aarhus Universitet styrker de midtjyske rødder: Ny forskningsstation skal være med til at fremtidssikre frugt- og grøntproduktion
I Danmark er det primært Institut for Fødevarer ved Aarhus Universitet, som står for forskning og dyrkningsforsøg inden for frugt, bær og grøntsager. Det er disse forskningsaktiviteter, der tidligere havde til huse i Aarslev på Fyn, der nu er flyttet til Djursland.
Her forskes i alt fra nye metoder til frostsikring af æbletræer til nitratudvaskning og udledning af klimagasser fra grøntsagsproduktionen.
Forskningsstationen hører under Institut for Fødevarer, der holder til i Agro Food Park i Skejby. Altså er alle instituttets aktiviteter nu blevet samlet i det midtjyske.
Globalt og lokalt universitet
Den lokale forankring var en af de ting, rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, lagde vægt på i sin tale:
”Jeg plejer altid at sige, at Aarhus Universitet er et globalt universitet. Vi går efter at konkurrere med de bedste – på det højeste internationale niveau. Både når det gælder uddannelse og forskning. Men jeg lægger heller aldrig skjul på, at vores rødder er her i det midtjyske”, sagde han.
Han roser også samarbejdet med Norddjurs Kommune og de lokale erhvervsdrivende.
”Når Aarhus Universitet er vokset ganske betydeligt gennem de sidste knap hundrede år, så er det i høj grad i kraft af den opbakning og det samarbejde, vi har med vores lokale omgivelser”
Styrker grønt samarbejde
Også borgmester i Norddjurs Kommune, Kasper Juncher Bjerregaard, var inviteret til at tale under indvielsen.
Han glædede sig over, at Aarhus Universitet har valgt at styrke det allerede eksisterende partnerskab ved at placere forsknings- og forsøgsaktiviteter i kommunen:
”Det er igennem partnerskaber, vi lykkes. Og partnerskabet med Aarhus Universitet har fra starten været bygget på fælles interesser: Den grønne produktion, grønne visioner, og et stærkere uddannelsesmiljø indenfor de grønne tiltag”, sagde han.
Også placeringen fik rosende ord med på vejen:
”Placeringen er ikke tilfældig. Her ved Det Grønne Museum og Gl. Estrup Herregårdsmuseum er der mulighed for at skabe en synergi mellem vores historiske arv og vores blik mod fremtiden”, sagde han.
Det var museumsdirektør for Det Grønne Museum, Anne Bjerrekær, enig i:
På Det Grønne Museum har vi glædet os helt utroligt meget til denne dag, hvor vi omsider alle sammen får lov til at byde jer, sådan helt officielt velkommen som naboer – og samarbejdspartnere. Det Grønne Museum har landsdækkende nationalt ansvar for jagtens, skovens, landbrugets og madens kulturhistorie, og vi fortæller også den allernyeste historie, så man behøver ikke være særlig fantasifuld for at se, at det at have jer som naboer, det kan kun blive godt for os,” sagde hun begejstret.
Vigtigere end nogensinde før
Dekan for Det Tekniske Fakultet, hvor Institut for Fødevarer hører under, Eskild Holm Nielsen, lagde i sin tale vægt på vigtigheden af den forskning, der foregår i Auning.
”Mit fakultet, Det Tekniske Fakultet, har et stort strategisk fokus på den grønne omstilling af fødevaresektoren. Vi ønsker at være med til at drive udviklingen og skabe bæredygtige løsninger.”
På forskningsstationen er der fuldt fokus på forskning i fremtidens frugt og grønt til gavn for erhverv, samfund og forbrugere.
”Ved at etablere forskningsstationen har vi leveret på en af anbefalingerne i den forsknings- og udviklingsstrategi for plantebaserede fødevarer, der blev lanceret i 2020. Denne anbefaling fokuserede på at styrke testfaciliteter og demonstrationssteder i Danmark og specifikt på at styrke den vidensbaserede udvikling af den plantebaserede fødevareværdikæde gennem etablering af et forskningscenter inden for feltbaseret produktion af grøntsager, bælgfrugter, frugt og bær”, sagde han.
Forskningsstationen er derfor en vigtig del af universitetets satsning, der understøtter den danske og europæiske strategi for bæredygtig fødevareproduktion.
Stor satsning
Selvom de sidste af de 2000 m2 bygninger først står færdige nu, begyndte flytningen fra Aarslev til Auning allerede i foråret 2022, hvor der blev etableret forsøgsparceller på området med grøntsager og bælgfrugter.
Siden da er der blevet etableret hegn, vandingsanlæg og også en frugtplantage med et væld af arter og sorter af frugt og bær. Dertil kommer økologiske og konventionelle forsøg med fx løg, kål, ærter og nye typer af bønner, samt samlinger af plantegenetiske ressourcer af grøntsager, frugt og humle, der er blevet flyttet fra Aarslev og nu er plantet på de 37 hektar, instituttet råder over.
”Det har været en kæmpestor indsats og er en fantastisk satsning. Den forskning, vi kan lave her, er essentiel for at vi får en mere klimavenlig produktion i Danmark” forklarer Hanne Lakkenborg Kristensen, der er sektionsleder for Planter, Fødevarer og Bæredygtighed ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet
Forsøgsstationen er vigtig, fordi den forskning, der foregår på stedet, skal være med til at fremtidssikre den danske frugt- og grøntproduktion og styrke overgangen til en mere klimavenlig produktion af fødevarer, forklarer hun.
”Vi har brug for et klimavenligt landbrug i Danmark – både til danskerne og til eksport. Det får vi, når vi udvikler produktionsformer, der tager fat i frugt, grøntsager og bælgfrugter. Der er et stort uudnyttet potentiale for fremtidens fødevarer. Derfor er AU Auning så vigtig”, siger forskeren.
Nøgleord
Kontakter
Mette BjerreKommunikationskonsulent, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf:93588283mb@dca.au.dkBilleder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet er international partner i nyt britisk center til 337 millioner kroner14.11.2024 14:52:01 CET | Pressemeddelelse
Et britisk ’virtuelt’ center til 337 millioner kroner skal undersøge, om kultiveret kød, insektbaserede proteiner og proteiner fremstillet ved fermentering snart kan blive en bæredygtig og nærende del af vores kost.
Talentfulde unge fra Midtjylland skal lære om fremtidens bæredygtige fødevarer på AU Viborg13.11.2024 14:45:57 CET | Presseinvitation
Er køer bange for høje mennesker, og hvor tæt kan man komme på en ko, før den flytter sig? Og hvorfor er antibiotikaresistens en trussel mod dyrs og menneskers sundhed? Det er noget af det, som en række talentfulde unge fra Midtjylland har mulighed for at lære om og undersøge, når de besøger AU Viborg lørdag den 16. november. Pressen er inviteret.
Iltsvind fortsat på rekordniveau8.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De danske farvande er under sjældent hårdt pres for årstiden med iltsvind på et areal svarende til Lolland-Falster og Bornholm tilsammen.
Rasmus bygger bro mellem landmænd og forskere8.11.2024 08:30:31 CET | Pressemeddelelse
Egentlig er han uddannet landmand, men da muligheden bød sig, skiftede han stalden ud med laboratoriet og blev forsker. Nu håber Rasmus Bak Stephansen, at han kan skabe større tillid mellem landbruget og forskningen.
Foreløbige NOVANA-resultater fremsendt5.11.2024 13:52:18 CET | Pressemeddelelse
Udkast til resultater af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) for 2023 er den 5. november 2024 sendt til kommentering i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Miljøstyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum