Aarhus Universitet skal i rummet på tirsdag - vil du være med?
Det er den foreløbige kulmination på det aarhusianske rumprogram, når en Falcon-9 raket fra firmaet SpaceX sender fragtrumskibet Dragon i kredsløb.
Det er studerende på Aarhus Universitet, der har samlet og afprøvet satellitten, Delphini-1.
Efter planen skal Delphini-1 sendes ud i rummet og op til den europæiske rumstation, ISS, hvorfra den så bliver sendt ud i sin egen bane fra ISS i januar. Det er her missionen for alvor begynder for de studerende, der er en del af et nyt projekt på Aarhus Universitet. Det er her, Delphini-1 følges og styres fra kontrolrummet på Institut for Fysik og Astronomi af studerende fra den samme gruppe.
Delphini-1 er en 'cubesat'; en minisatellit, som kun er 10 x 10 x 10 cm, og den vejer godt et kilo. Den er udstyret med radiosender og -modtager, med en computer og med et kamera.
Denne første satellit er et pilotprojekt, hvor formålet er at skaffe viden og erfaring med bygning, drift og kommunikation med satellitter. De erfaringer vil være en stor fordel for de studerende, når de en gang skal videre i deres karriere, og også for de tre involverede institutter på universitetet, hvor der arbejdes videre med nye hold studerende og nye satellitprojekter under den fælles hat "AUSAT".
Vær med og se opsendelsen sammen med os!
Kom med til opsendelsen, og mød nogle af universiteters studerende og forskere, når AU åbner til et arrangement for offentligheden og pressen. Det sker i Søauditorierne i Universitetsparken i Aarhus.
Dørene åbnes klokken 18:00, hvor Rune Hylsberg Jacobsen fra Institut for Ingeniørvidenskab og Christoffer Karoff fra Institut for Geoscience og Institut for Fysik og Astronomi vil guide gæsterne gennem de mange trin, der sker undervejs i en raketopsendelse og om missionen.
De to værter fortæller om projektet op til opsendelsen klokken 19:38, og vi har forbindelse med vore studerende "på stedet" i Florida før og efter opsendelsen. Der bliver også lejlighed til at stille spørgsmål til de medvirkende, både i Aarhus og i Florida. Det bliver også muligt at følge opsendelsen live via Aarhus Universitets Facebookside.
Om rumprogrammet
Delphini-1 er et samarbejde imellem Institut for Fysik og Astronomi, Institut for Ingeniørvidenskab og Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, og de studerende, som deltager i projektet kommer også fra disse tre institutter.
Opsendelsen er doneret af European Space Agency, ESA via Ministeriet for Forskning og Undervisning. Bidragydere i øvrigt, ud over de nævnte institutter, er Aarhus Universitets Forskningsfond, GomSpace A/S, og Danmarks Grundforskningsfond via Stellar Astrophysics Centre.
På Aarhus Universitet er vi allerede godt i gang med at planlægge de næste satellitter, Delphini-2, -3, osv. Også her bliver de studerende inviteret til at deltage hele vejen, så de rumforskningsinteresserede unge kan allerede nu begynde at forberede sig.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Christoffer Karoff,
e-mail: karoff@geo.au.dk
Telefon: 2118 3926.
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny indsigt i kolesterols dynamik kaster lys over neurodegenerativ sygdom8.4.2024 09:43:27 CEST | Pressemeddelelse
Forståelsen af kolesterolbalancen i celler åbner op for nye perspektiver på den neuro-degenerative sygdom Niemann-Pick type C, der også kaldes "børne-demens". Disse resultater udgør et betydningsfuldt skridt i retning af at behandle denne sygdom.
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum