Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfond støtter nyt hjerneforskningscenter med stort millionbeløb

Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF) har besluttet at bidrage med et stort millionbeløb for at realisere Dansk NeuroforskningsCenters (DNC) nye hjerneforskningscenter i Skejby.
Byggeriet er tegnet af Bjarke Ingels Group og vil danne rammen for de næste store gennembrud inden for neurovidenskab i Aarhus.
DNC’s nye hovedkvarter på Aarhus Universitetshospital kommer til at forbinde forskere på tværs af faglige discipliner med hovedvægt på neurologi og psykiatri. Arkitekturen er inspireret af hjernens foldninger og vil skabe nye samarbejder og forbindelser mellem forskere, klinikere, patienter og pårørende.
Verdensførende inden for neuroforskning
Salling Fondene har støttet projektet med et trecifret millionbeløb, og med bidraget fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfond er der taget et afgørende skridt i retning mod realiseringen af et hjerneforskningscenter i den absolutte verdenselite – til gavn for alle.
”Vi er glade for at kunne støtte dette imponerende og perspektivrige byggeri. De nye rammer vil give vores forskere helt nye muligheder for at arbejde sammen på tværs og udføre banebrydende forskning. Forskning, som vil gavne patienterne og i sidste ende samfundet. Samtidig er vi sikre på, at investeringen forskningscenteret vil være med til at styrke universitetets position som verdensførende inden for neuroforskning og dermed tiltrække de mest talentfulde forskere og studerende,” siger dekan ved Health Anne-Mette Hvas.
Administrerende direktør i Aarhus Universitets Forskningsfond Jørgen Lang har også store forventninger til det nye center, der ventes at stå klar i 2027.
”Vores investering i DNC’s nye hovedkvarter viser vores dedikation til projektet og tro på, at det kan være med til at sætte Aarhus på verdenskortet som en af de førende institutioner inden for neuroforskning. Vi ser frem til at se de spændende resultater, som rammerne lægger op til,” siger han.
Klinisk lærestolsprofessor og formand for DNC Jens Christian Hedemann Sørensen glæder sig over bevillingen.
”Vi er meget taknemmelige for den flotte bevilling fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfond, som er et stort skridt i retningen af realiseringen af vores vision om et nyt hjerneforskningscenter i verdensklasse. Bevillingen vidner om en stor tiltro til projektet og vil hjælpe os med at skabe de optimale rammer for translationel hjerneforskning og innovation på tværs af de neurovidenskabelige discipliner og fremme vores forståelse af hjernen og hjernens sygdomme.”
Bevilling afsløres 1. maj
I anledning af bevillingen afholder Aarhus Universitet og Aarhus Universitets Forskningsfond et fælles arrangement med fokus på rammerne for fremtidens neuroforskning.
Her vil størrelsen på bevillingen blive afsløret, og universitetsrektor Brian Bech Nielsen, DNC-formand Jens Christian Hedemann Sørensen, Health-dekan Anne-Mette Hvas, regionsrådsformand Anders Kühnau og finansdirektør hos Aarhus Universitets Forskningsfond Peter Frisgaard Lauridsen være blandt talerne.
Arrangementet finder sted:
Mandag d. 1. maj 2023
kl. 14.30-16.00
Aarhus Universitet
Universitetsbyen, Hejmdal
Peter Sabroes Gade 1, 8000 Aarhus C.
Pressen er velkommen til arrangementet. Eventuelle spørgsmål i den forbindelse kan rettes til kommunikationspartner Jakob Binderup på jbic@au.dk eller på 93508524. Billeder fra arrangementet kan sendes efterfølgende.
DNC-baggrund
Dansk NeuroforskningsCenter blev etableret i 2009 af Aarhus Universitet og Region Midtjylland. Centret er vokset ud af sine nuværende rammer og etablerer sig derfor i en ny bygning placeret mellem AUH Psykiatrien og AUH i Skejby. Den nye bygning skal danne rammen om nye gennembrud for diagnostik og behandling af hjernens sygdomme.
Bjarke Ingels Group har tegnet byggeriet med udgangspunkt i hjernens struktur og evne til at danne forbindelser.
Byggeriet bliver på cirka 19.000 kvadratmeter og forventes at stå færdigt i 2027. Der bliver plads til cirka 500 forskere.
Byggeriet bliver til på baggrund af donationer.
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny AI-platform skal gøre biomedicinsk forskning hurtigere og mere præcis7.11.2025 12:49:14 CET | Pressemeddelelse
En ny international platform giver AI-systemer adgang til specialiserede databaser og værktøjer – og kan potentielt spare forskere for utallige timers manuelt arbejde.
Aarhus-forskere finder nøglemarkør for celledød i nyrerne6.11.2025 12:50:34 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har opdaget et protein, der kan forudsige, om nyreceller overlever eller dør efter en akut skade. Fundet kan bane vej for nye behandlinger og potentielt hjælpe millioner af patienter verden over.
Ny forskning skal gøre det lettere at opdage hormonelt forhøjet blodtryk6.11.2025 09:55:21 CET | Pressemeddelelse
Klinisk lektor Esben Laugesen og postdoc Andreas Ebbehøj, begge fra Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin og Steno Diabetes Center Aarhus, får 10 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et internationalt forskningsprojekt, der skal forbedre diagnostik og behandling af hormonelt forhøjet blodtryk.
Esben Agerbo får Nordentoft Prisen for sin forskning i selvmordsforebyggelse6.11.2025 09:52:19 CET | Pressemeddelelse
Professor og forskningsleder Esben Agerbo fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og Center for Registerforskning modtager Nordentoft Prisen. Prisen gives til personer, som har ydet en særlig indsats for at forebygge selvmord i Danmark.
Covid-19-vacciner er ikke forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste3.11.2025 10:14:53 CET | Pressemeddelelse
Studie har fulgt 90.000 danskere og viser ikke tegn på, at Covid-19-vaccinerede udvikler langvarige symptomer, men bekymring for vaccinerne kan ifølge forsker føre til symptomer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
