Aarhus Universitet

Aarhus Universitet hyldes af erhvervslivet med innovationspris

Del

De seneste år har Aarhus Universitet satset på iværksætteri blandt forskere og studerende. Nu hædres universitetet for indsatsen af erhvervsforeningen Danish Society for Education and Business.

Erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen modtog innovationsprisen på vegne af Aarhus Universitet. Den blev præsenteret af Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. Foto: Rasmus Eriksen
Erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen modtog innovationsprisen på vegne af Aarhus Universitet. Den blev præsenteret af Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. Foto: Rasmus Eriksen

Flere erhvervsorganisationer var samlet på Børsen i København, da Det Internationale Handelskammer (ICC) og erhvervsforeningen Danish Society for Education and Business (DSEB) inviterede til fejring af inspirerende erhvervsindsatser fra uddannelses- og forskningsverdenen. 

Hovedattraktionen var prisen for innovations- og entreprenørskab fra DSEB, som i år gik til Aarhus Universitet, der blev hyldet for sit fokuserede samarbejde med erhvervslivet og for at have skabt det tværfaglige iværksætterhus The Kitchen. 

Sidstnævnte havde gjort særligt indtryk på Torben Möger Pedersen, formand for DSEB og adm. direktør i PensionDanmark.

”The Kitchen hjælper studerende og forskere med at omsætte viden til iværksætteri gennem alt fra forretningsplaner til adgang til investorer. Det er jeg sikker på kan få mange iværksætterspirer, der ellers ikke var vokset, til at blomstre og komme ud og gøre en forskel i samfundet. Det kan tjene til stor inspiration på andre uddannelsesinstitutioner,” sagde formanden.

I tildelingen af prisen lagde DSEB vægt på, at The Kitchen og Aarhus Universitets satsning på iværksætteri og innovation var affødt af en overbevisning om, at kombinationen af forskningsbaseret viden og iværksætterambitioner er opskriften på en god forretning for samfundet.

Erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen fra Aarhus Universitet kaldte prisen fra DSEB et rygstød til hele universitetssektoren, der i disse år har et stærkt fokus på innovation og samarbejde med erhvervslivet. 

”Tidligere bestod universitetets samfundsbidrag hovedsageligt af ny viden og højtkvalificeret arbejdskraft. Nu har engagementet med erhvervslivet og iværksætteriet fået en central rolle. Ikke mindst fordi nye virksomheder er en meget effektiv kanal til at omsætte akademisk viden til samfundsværdi. Fokusområdet flugter smukt med DSEB’s formål med at øge værdien på uddannelses- og forskningsområdet for danske virksomheder,” sagde erhvervsdirektøren.

The Kitchen blev skabt for tre år siden i et nedlagt hospitalskøkken i Aarhus, og hver måned melder stadig flere forskere og studerende sig til at arbejde med iværksætteri i de upolerede rammer med hjælp fra et økosystem af investorer, mentorer, virksomheder, fonde og forretningsudviklere.

Siden åbningen har mere end 300 nye virksomheder været i berøring med The Kitchens iværksætterprogram, og i samme periode har de entreprenante forskere og studerende i iværksætterhuset rejst næsten 100 mio. kr. i funding.

DSEB’s Innovations- og entreprenørskabspris uddeles én gang om året til en institution, som har gjort en særlig indsats for at styrke innovation og entreprenørskab på enten de videregående uddannelser, de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelserne i Danmark. 

Hovedtalen til arrangementet blev leveret af den amerikanske ambassadør Alan Leventhal. 

______________

Fakta om DSEB

  • Danish Society for Education and Business (DSEB) har de seneste 130 år arbejdet for at styrke adgangen til bedre uddannelse og forskning for dansk erhvervsliv.

  • Foreningens aktiviteter drives hovedsageligt gennem tænketanken DEA, men søsætter også egne projekter og tildeler en række priser og legater med fokus på forskning og innovation. 

  • I spidsen for foreningen står formand Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. 

  • Medlemmerne af foreningen tæller blandt andre organisationer som Jyske Bank, Dansk Eksportforening, HK og Otto Mønsted A/S.
     
  • Komiteen bag Innovations- og Entreprenørskabsprisen består af: Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark og bestyrelsesformand for DSEB, Lisbet Thyge Frandsen, board professional og Christian Vintergaard, direktør for Fonden for Entreprenørskab.

Nøgleord

Kontakter

Mere information:
Lone Ryg Olsen, erhvervsdirektør ved Aarhus Universitet
Tlf: 20767679
Mail: lro@au.dk

Rasmus Eriksen, presserådgiver ved Aarhus Universitet
Tlf: 93522583
Mail: eriksen@au.dk

Billeder

Erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen modtog innovationsprisen på vegne af Aarhus Universitet. Den blev præsenteret af Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. Foto: Rasmus Eriksen
Erhvervsdirektør Lone Ryg Olsen modtog innovationsprisen på vegne af Aarhus Universitet. Den blev præsenteret af Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark. Foto: Rasmus Eriksen
Download

Information om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

8715 0000http://www.au.dk/

Kort om iværksætteri ved Aarhus Universitet

  • De seneste år har Aarhus Universitet haft et stærkt fokus på iværksætteri, som er blevet en væsentlig del af organisationens erhvervsstrategi, hvor formålet er at skabe flere levedygtige virksomheder, der har deres udspring fra forskningsbaseret viden og uddannelser.

  • Gennem universitetets Technology Transfer Office og fagmiljøernes iværksætterhubs får forskere og studerende vejledning og hjælp til at afsøge det kommercielle potentiale af deres forskning og forretningsidéer.
      
  • Som en del af indsatsen åbnede universitetet i 2020 iværksætterhuset The Kitchen i en tidligere hospitalsbygning, der siden er blevet et hotspot for iværksætteri hos både studerende og forskere. 

  • Flere hundrede iværksættere har allerede benyttet sig af The Kitchens faciliteter eller rådgivning.

  • Læs mere her.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum