Aarhus Havn investerer i landstrøm til krydstogtskibe
29.9.2021 08:16:48 CEST | Aarhus Havn | Pressemeddelelse

Fra sæsonen 2023 kan krydstogtskibe således anløbe Aarhus havn, koble sig til landstrøm og holde motoren kørende på el, når skibet ligger i havn. Dermed fjernes skibenes partikeludledning, mens de opholder sig i Aarhus.
Beslutningen om at investere i et landstrømsanlæg skal ses som en del af Aarhus Havns bæredygtighedsstrategi, der har som målsætning, at havnen skal være den mest bæredygtige i Østersøområdet.
CEO Thomas Haber Borch kalder det en nødvendig investering både af hensyn til byens borgere, men også for i højere grad at kunne tiltrække de rederier, der med et bæredygtigt sigte har omstillet deres skibe, så de kan modtage landstrøm.
”Som mange andre er vi stadig usikre på, hvordan markedet for krydstogt udvikler sig, men aktuelt har så mange rederier meldt deres ankomst i 2023, at det kan blive et rekordår for krydstogt i Aarhus. Og vi tror på, at vi forretningsmæssigt får en fordel ud af at kunne tilbyde landstrøm i de kommende år. Men samtidig er vi klar over, at fremtiden kan byde på et miljøvenligt skibsbrændstof, der måske på sigt vil udfase et landstrømsanlæg,” siger Thomas Haber Borch.
Han påpeger, at det kun er en del af krydstogtskibene, der i dag kan modtage landstrøm. Og hvor mange, der i årene fremover kan kobles til landstrømsanlægget på Mellemarmen, er vanskeligt at gisne om. Dog er der en tendens til, at de fleste af de krydstogtrederier, der anløber i Aarhus, enten er i gang med at omstille til landstrøm eller har planer om at gøre det.
Yderligere oplysninger: CEO Thomas Haber Borch, mobil 28140397
Billeder
Information om Aarhus Havn
Aarhus Havn er Danmarks største havn og en central del af den nationale og internationale kritiske infrastruktur. Havnen har på containerområdet en markedsandel på over 70 procent. Det betyder, at meget store dele af de danske varer kommer ind i landet via Aarhus Havn, ligesom en markant del af dansk eksport afskibes fra havnen ud til hele verden. Aarhus Havn tilvælges desuden af flere og flere krydstogtskibe, der årligt medbringer mange tusinde turister til Aarhus om hele den østjyske region.
Aarhus Havn er derudover en betydelig færgehavn, som årligt betjener cirka 1.300.000 personbiler og mere end 3 mio. passagerer. Området på Aarhus Havn er et aktivt erhvervsområde med cirka 150 virksomheder. Aktiviteterne på Aarhus Havn skaber mere end 17.000 job og en årlig værditilvækst på hele 12,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Første containerskib tilsluttet landstrøm hos Aarhus Havn27.10.2026 09:00:23 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havns nye landstrømsanlæg til containerskibe er blevet testet med succes. Anlægget skal reducere støj og lokal partikelforurening fra skibe ved kaj og forventes klar til daglig drift i januar 2027.
Høj aktivitet får Danmarks største erhvervshavn til at opjustere forventningerne24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervslivets positive udvikling har sammen med en styrkelse af Aarhus Havns rutenetværk bidraget til stigende godsmængder og en høj aktivitet i første halvår af 2026. Det får havnen til at opjustere forventningerne til hele 2026.
Aarhus Havn foretager ændringer i direktionen1.7.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har besluttet at ændre sammensætningen af direktionen og nedlægger derfor stillingen som Chief Project Officer (CPO). På den baggrund fratræder Henrik Munch Jensen sin stilling.
Krydstogtgæster bruger over 87 millioner kroner i Aarhus16.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at de besøgende fra krydstogtskibene i Aarhus i 2025 brugte over 87 millioner kroner i Aarhus og regionen. Samtidig viser undersøgelsen, at over hver tredje gæst har lyst til at besøge Smilets By igen på en landbaseret ferie.
Danmarks største erhvervshavn leverer rekordresultat i uforudsigeligt år29.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn sluttede 2025 af med et af de stærkeste resultater i sin 180-årige historie og sætter dansk rekord for containeromsætning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

