Aarhus gik på vandet
Der var tætpakket omkring kajkanten, da det stort anlagte modeshow Aarhus Walks On Water blev afviklet lørdag aften. Og selv om det var køligt, var det ikke for at holde varmen, at de mange fremmødte klappede ivrigt.
Designtalenter fra otte forskellige lande gav deres bud på fashiontech – tøj med indbygget teknologi, og der var masser at se på. I alt 40 professionelle modeller indtog den flydende catwalk, og kjoler, bukser, trøjer og jakker lyste og blinkede, men modellerne spadserede hen over havnebassinet bag Dokk1 i Aarhus.
Vinderen af den talentkonkurrence, som allerede først på året skød forberedelserne til Aarhus Walks On Water i gang, blev Yiyu Chen fra Taiwan. Sammen med modebrancet VRS Fashion, der er kendt for at have fotomodel og psykolog René Toft Simonsen og hendes datter Ulrikke Toft Simonsen som frontfigurer, har den unge designer kreeret en række styles, der på forskellig vis imponerede dommerne.
”Tak. Tak. Tak. Det er slet ikke til at forstå. Jeg er så glad. Det har været en stor og udfordrende oplevelse at være med og ikke mindst at arbejde sammen med VRS Fashion,” sagde hun, da hun fik overrakt checken på de 10.000 euro – svarende til cirka 75.000 danske kroner.
Showet blev til i et samarbejde mellem VIA University College og Aarhus Universitet samt Headstart Fashion og this.by.Filmbyaarhus – støttet af Aarhus Kulturhovedstad 2017.
Inspirerende samarbejde
Jette Christiansen, Group Senior Vice President hos VRS Fashion er stolt over, at det netop er deres styles og designer, der vandt talentkonkurrencen.
”Det er fantastisk. Vi har haft et supergodt samarbejde med Yiyu, og hun har arbejdet så dedikeret med vores designs. Det har været en stor inspiration at være med i Aarhus Walks On Water, og der er mange elementer, vi kan lade os inspirere af,” siger hun.
Designtalenterne, som deltog i Aarhus Walks On Water, har sammen med hver deres danske modevirksomhed redesignet fire styles fra virksomhedens eksisterende kollektion for at give tøjet et nyt, teknologisk look. Derudover deltog designerne også med deres egen kollektion af wearable tech eller fashion-tech, som det også kaldes i modebranchen. Udover VRS Fashion deltog virksomhederne JBS, Culture, LauRie, LEGO® Wear, Kaffe, Cream og KAREN BY SIMONSEN.
I dommerpanelet sad Preben Mejer, der er kendt som teknologisk spydspids i Danmark. Derudover bestod dommerpanelet af polske Joanna Hir, der har sit eget fashion-tech-brand, og britiske Kristina Dimitrova, der er international ekspert i Fashion-tech. Preben Mejer fortæller, at det var en enig dommertrio, der pegede på den taiwanesiske designer:
”Det var elegant både designmæssigt og teknologisk. Vi har faktisk haft 20 år med wearable tech, men først nu ser vi, hvor flot det kan være, når det går op i en højere enhed.”
Se billeder fra showet på www.awow2017.dk
Billedtekster
(Billederne må bruge i forbindelse med redaktionel omtale af Aarhus Walks On Water. Fotograf: Jesper Voldgaard) Hent flere fotos i highres på www.awow2017.dk
Designeren Yiyu Chen fra Taiwan vandt Aarhus Walks On Water Talentshow og prisen på 10.000 euro. Hun har designet tøj med teknologi sammen med brandet VRS Fashion. Fotograf: Jesper Voldgaard
Der var masser af tilskuere rundt om havnebasset ved Dokk1 i Aarhus, da talentshowet Aarhus Walks On Water blev afviklet lørdag aften. Fotograf: Jesper Voldgaard
Yderligere oplysninger hos:
Journalist Vivian A. Voldgaard, VIA University College, mobil: 8755 1436, mail: viav@via.dk
Nøgleord
Billeder
Links
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College vil samle læreruddannelserne i Skive, Nr. Nissum og Holstebro9.4.2024 12:01:54 CEST | Pressemeddelelse
Efter en årrække med vigende søgning er antallene af studerende på VIAs læreruddannelser i den vestlige del af regionen blevet så lave, at det fremover vil gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Derfor fremlægger VIAs ledelse nu en plan, der samler de tre udbud på VIAs campus i Holstebro.
170 ansøgere har VIAs uddannelser i Randers øverst på ønskelisten16.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I alt har VIAs uddannelser i Randers modtaget 170 førsteprioritetsansøgninger i kvote 2. Det er syv procent færre end sidste år. Der er brug for flere ansøgere, hvis søgningen skal matche arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Fra i år udbydes også uddannelsen til bygningskonstruktør i Randers.
Færre vil læse i Ikast15.3.2024 16:59:03 CET | Pressemeddelelse
I Ikast er der fald i antallet af ansøgninger til dette års kvote 2. Ifølge VIAs prorektor Gitte Sommer Harrits, er det bekymrende for samfundet med et arbejdsmarked, der skriger på blandt andet pædagogfaglig arbejdskraft.
22 ansøgninger til læreruddannelsen i Nørre Nissum15.3.2024 16:45:29 CET | Pressemeddelelse
Da klokken slog 12 fredag den 15. marts udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2. Læreruddannelsen i Nørre Nissum har modtaget 22 førsteprioritetsansøgninger, hvilket er et fald i forhold til sidste år.
2.508 har søgt VIAs uddannelser i Aarhus som første prioritet15.3.2024 16:38:19 CET | Pressemeddelelse
Flere ansøgere gennem kvote 2 har valgt en af VIAs uddannelser i Aarhus som deres førsteprioritet i år. Det gælder særligt for uddannelserne til sygeplejerske og eksportingeniør. Men andre uddannelser i Aarhus oplever en faldende søgning. Det gælder fx uddannelsen til socialrådgiver og fysioterapeut.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum