Aarhus-forskere vil bygge kunstig hjerne via gennembrud inden for spintronik
Forskere fra Aarhus Universitet har netop modtaget 33 mio. kr. (4,4 mio. euro) fra det prestigefyldte EU-rammeprogram Future and Emerging Technologies (FET) til et projekt, der kan få vidtrækkende konsekvenser for fremtidens computerteknologi.
Målet er at udvikle et neuromorfisk computersystem (NCS) som ny kunstig intelligens-hardware (AI hardware), der kan rammesætte AI software i et fysisk system, der er bygget som en menneskehjerne.
Et sådant setup har potentiale til at forbedre ydelsen af selv topmoderne computersystemer med op til 100.000 gange.
”En række nylige videnskabelige gennembrud inden for spintronik har medført, at vi i dag mener, at vi er i stand til at skabe en kunstig hjerne; et neuromorfisk computersystem, der efterligner hjernens synapser og neuroner i et neuralt netværk, der giver helt nye muligheder inden for eksempelvis kognitiv computing,” siger ekspert i integreret elektronik, lektor Farshad Moradi fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Projektet, der går under navnet SpinAge, koordineres af netop lektor Farshad Moradi, og sammensætter et stærkt, internationalt hold af forskere, der skal udvikle et unikt, skalerbart og særdeles energieffektivt NCS som proof-of-concept.
”Visionen er at udvikle et neuromorfisk computersystem ved hjælp af synaptiske neuroner implementeret i spintronik. En nedefra-og-op-tilgang fra design og implementering af nano-skala spintroniske komponenter til storskala integration, der aldrig før er blevet gjort,” tilføjer han.
Projektet vil gøre fuldstændigt op med den normale måde at bygge computere på via integrerede kredsløb og i stedet anlægge en ny hardware-strategi, der udelukkende fokuserer på hjernens opbygning med neuroner, synapser og neurale netværk.
”Vores hjerner fungerer fundamentalt anderledes end traditionelle computersystemer. Man har allerede udviklet forskellige former for hjerne-inspirerede processorer, eksempelvis IMBs TrueNorth og Intels Loihi, men vi sigter på mere end bare processorerne. Vi vil bygge en helt ny form for system, en helt ny samlet platform, der ligesom hjernen kan udføre ekstremt komplicerede funktioner meget hurtigt og med meget lille energiforbrug,” siger Farshad Moradi.
Der er således tale om en helt ny teknologi, der radikalt kan ændre den måde, computere fungerer på.
Særligt energiforbruget er af stor interesse, for det anses som den væsentligste barriere for fremtidens kunstige intelligens. Og det er netop grunden til, at man vil kopiere opbygningen af den menneskelige hjerne, da den besidder enorm regnekraft, men forbruger ganske lidt energi.
Målet med projektet er, at mindske energiforbruget i moderne computersystemer med mindst en faktor 100.
”På det seneste er der gjort meget for at udvikle hjernelignende computersystemer, AI-systemer udviklet på GPU’er eller CPU’er, og som bruges til forskellige ting, f.eks. robotter, autonome systemer osv. Men der er stadig et stort spring i processorkraft fra sådanne systemer til den menneskelige hjerne i forbindelse med eksempelvis kognitive opgaver. Gennem dette projekt vil vi forsøge at lukke afstanden,” siger lektor Farshad Moradi.
Projektet løber fra okt. 2020 til okt. 2024
Projektets partnere er: Aarhus University (Denmark), Politechnico de Milano (Italy), International Iberian Nanotechnology Laboratory (Portugal), NanOsc AB (Sweden), Tyndall Institute (Ireland), CSIC (Spain) and University of Greifswald (Germany)
Nøgleord
Kontakter
Farshad Moradi
Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: moradi@eng.au.dk
Tel.: +45 41893344
Hooman Farkhani
Adjunkt, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: farkhani@eng.au.dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum