Aarhus-forsker hædres med ’den lille nobelpris’ i medicinsk forskning
Når lektor og ph.d. Martin Roelsgaard Jakobsen til oktober får overrakt Anders Jahre-prisen for yngre forskere, er det ikke som en belønning for ét bestemt forskningsprojekt, men snarere en hæder for hans allerede imponerende biddrag til biomedicinsk grundforskning.
Alligevel har ét særligt område af Martin Roelsgaard Jakobsens forskning nydt særligt stor opmærksomhed på det seneste. Han er nemlig en del af det forskerhold, der sidste år i Nature Communications kunne offentliggøre en banebrydende opdagelse, som kaster nyt lys over, hvordan dele af vores immunforsvar styres under f.eks. virusinfektioner, autoimmunsygdomme og kræft.
”Vi opdagede, at et protein kaldet IFI16, som de fleste af vores immunceller bærer, er af helt afgørende betydning for cellernes forsvar,” forklarer han.
”Den signalvej i immunsystemet vi så på, og som fortæller angrebne celler, at de skal danne forsvarsstoffer, styres af et protein kaldet STING. Vores arbejde viste, at IFI16 faktisk går ind og regulere funktionen af STING signalvejen, og dermed hvordan denne del af immunforsvaret aktiveres.”
Nye perspektiver for immunterapi
Martin Roelsgaard Jakobsens gruppe er nu i gang med at udvikle medicinske behandlinger, som skal udnytte den nye indsigt og gøre det muligt at skrue op og ned for kroppens immunrespons. Særligt inden for kræftbehandlinger har der de senere år været meget fokus på immunterapi som en mere skånsom måde at bekæmpe kræftsygdomme på.
”Vi håber på at kunne udvikle præparater, der giver ekstra ammunition til patienternes eget immunforsvar, så kroppen selv kan bekæmpe f.eks. tumorudvikling på en langt mere effektiv måde,” forklarer Martin Roelsgaard Jakobsen.
”Personer, der lider af autoimmunsygdomme som Sjögrens syndrom, lupus og psoriasis, vil måske omvendt kunne have gavn af et præparat, som bremser signalet og dermed skruer ned for det immunrespons, som fører til sygdommen.”
Prestigepris
Anders Jahre-prisen er blevet uddelt af Universitetet i Oslo siden 1960 og belønner fremragende klinisk forskning og grundforskning. Sammen med hovedprisen på 1.000.000 kroner bliver Anders Jahre-prisen for yngre medicinske forskere på 400.000 kroner kaldt ’den lille nobelpris’.
”Det er en kæmpe ære at modtage prisen. Det er både en anerkendelse af mig som forsker og af det arbejde, mit hold og jeg har lavet over de seneste år. Det bekræfter mig i, at jeg skal fortsætte i samme retning og giver mig energi til at løbe endnu stærkere,” fortæller Martin Roelsgaard Jakobsen, som deler prisen med ph.d. Espen Melum fra Norsk Senter for PSC.
”Jeg håber, at prisen er med til at understrege vigtigheden af den forskning, vi bedriver, for vi er afhængige af, at andre tror på os og støtter os,” siger Martin Roelsgaard Jakobsen, hvis forskning hidtil har været muliggjort af store bevillinger fra blandt andre Det Frie Forskningsråd, Lundbeckfonden og Kræftens Bekæmpelse.
Fototekst: Lektor Martin Roelsgaard Jakobsen fra Institut for Biomedicin modtager den prestigefulde Anders Jahre-pris for yngre medicinske forskere. Foto: Martin Gravgaard
Kontakter
Kontakt
Lektor, ph.d. Martin Roelsgaard Jakobsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf.: 87 16 78 46 / 26 15 33 69
mrj@biomed.au.dk
Information om Aarhus Universitet: Health
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Professor fra Aarhus Universitet blandt de 30 mest indflydelsesrige i lægemiddelindustrien11.4.2024 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse
Som den eneste danske forsker blandt 30 er Professor i Biomedicin på Aarhus Universitet Anders Nykjær blevet udnævnt som én af verdens 30 mest indflydelsesrige personer i lægemiddelindustrien.
Studie viser ingen forskel på træningsmetoder mod hofteartrose11.4.2024 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
I det første studie af sin art har forskere ved Aarhus Universitet sammenlignet to specifikke træningsinterventioner mod hofteartrose, og studiets resultater kan være med til at optimere behandlingsstrategier, vurderer forsker.
Nyt studie: Opioider dræber, især hvis du er alene8.4.2024 09:56:06 CEST | Pressemeddelelse
Opioider er en stigende politisk bekymring. Nyt studie fra Aarhus Universitet undersøger omstændighederne bag 327 jyske dødsfald, som er sket efter en overdosis metadon eller morfin.
Institut for Retsmedicin: Opioider er det farligste rusmiddel4.4.2024 13:12:56 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Retsmedicin i Aarhus kategoriserer nu opioider som det farligste rusmiddel i Danmark. Regeringen varsler på den baggrund en lang række tiltag.
Studie kortlægger for første gang en gruppe sjældne genetiske sygdomme21.3.2024 17:13:24 CET | Pressemeddelelse
Studie viser, at der er færre tilfælde af en særlig gruppe genetisk betingede sygdomme end tidligere antaget, og kortlægningen af sygdommene har stor betydning for diagnostik, behandling og videre forskning fremover, siger en af forskerne bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum