Aarhus-forsker får 11 mio kr. til forskning i effektiv kryptologi
14.8.2018 07:00:00 CEST | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

Claudio Orlandi skal bruge pengene og de næste fem år på at udtænke en ny og mere effektiv tilgang til secure MPC (MultiParty Computation), eller sikker distribueret beregning på dansk.
Teknologien er nemlig ved at nå grænsen for, hvor store opgaver den kan løse, mener han.
MPC er en kryptografisk teknologi, der gør det muligt at lave beregninger på krypterede værdier og dermed løse den indbyggede konflikt, der kan være mellem nytteværdi og privatliv, når der skal regnes med følsomme data. Derved kan parter, som ikke stoler på hinanden, beregne enhver fælles funktion af deres private input på en måde, som sikrer, at inputtene er fortrolige og resultaterne korrekte. For eksempel kunne to personer lære, hvem af dem der er rigest, uden at skulle oplyse deres formue til hinanden.
Behovet bliver stadig mere aktuelt, fordi flere og flere data indsamles og opbevares hver dag. Ved at analysere dem kan vi skabe ny viden og bidrage til et bedre samfund, men dataene kan også lækkes og misbruges.
I løbet af det sidste årti er effektiviteten af MPC blevet forbedret betydeligt, og disse fremskridt har givet flere virksomheder over hele verden mulighed for at begynde at implementere og inkludere MPC-løsninger i deres produkter - som f.eks. anvendes i sikre auktioner, benchmarking, beskyttelse af personlige oplysninger, databehandling osv.
Men MPC er stadig langt fra effektiv nok til, at den lovende teknologi kan bruges i dagligdags beregninger.
”Det ser nu ud til, at vi har nået en mur, når det gælder mulighederne for at forbedre de nuværende byggesten til MPC, hvilket forhindrer MPC i at indgå i kritiske storskala-applikationer," forklarer Claudio Orlandi.
Han mener, at der skal et radikalt paradigmeskifte i MPC-forskning til for at gøre MPC virkelig praktisk.
Med ERC-bevillingen vil Claudio Orlandi træde et skridt tilbage og udfordre nuværende antagelser i MPC-forskning og designe nye MPC-løsninger. Hans hypotese er, at hvis MPC skal udvikles til næste stadie, kræver det mere en realistisk modellering af den måde, hvorpå sikkerhed, privatliv og effektivitet defineres og måles.
"Det særlige ved et ERC Starting Grant er," fortsætter Claudio Orlandi, "at det giver forskeren en meget høj grad af frihed, hvilket er nødvendigt for at kaste sig ud i potentielt risikable men lovende forskningsretninger. Nøgleordene er høj risiko og stort udbytte."
Kontakter
Lektor Claudio Orlandi
Institut for Datalogi
Aarhus Universitet
Mail: orlandi@cs.au.dk
Mobil: 2143 3249
Billeder

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum