Aarhus Airport har fundet ny finansdirektør
22.12.2022 12:00:00 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Aarhus Airport er midt i en omfattende turnaround, hvor der investeres massivt i udvikling, renovering og udvidelse af lufthavnens fysiske rammer. Mens arbejdet med sten og stål er ved at være i mål, gearer lufthavnen ligeledes organisationen til at understøtte virksomhedens ambitiøse vækststrategi.
Jon Wenzel Kragstrup skal stå i spidsen for virksomhedsøkonomien og IT. Igennem solid drift, proaktiv stillingtagen og udvikling af processer og tiltag skal han være med til at løfte både omsætning og resultat for den østjyske lufthavn.
”Vi har søgt en visionær profil, som har stærke kompetencer inden for regnskab og økonomi i en kompleks virksomhed. Jon kan understøtte virksomhedens videre udvikling gennem sin store erfaring som værdiskabende samarbejdspartner til bestyrelsen og den forretningsmæssige ledelse. Vi er glade for at kunne tiltrække en fagtung kandidat som Jon og få ham med på vækstrejsen”, siger Brian Worm, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.
Jon Wenzel Kragstrup er uddannet Cand.merc. Finansiering fra Aarhus School of Business. Han kommer fra en stilling som CFO i startup-virksomheden Vibrant ApS, og han har tidligere bestredet positioner som CFO hos Alexandra Instituttet og Aleris-Hamlet Hospitaler og som økonomisk ansvarlig for flere områder i Københavns Lufthavne.
Med i kufferten har Jon solid erfaring inden for ledelse af en økonomifunktion tæt på driften og forretningen, turnarounds og kulturændringer samt udarbejdelse af fremadskuende analyser og business cases. På rygraden ligger rapportering, månedsregnskab, budget og forecast samt automatisering af processerne.
”Det har været fantastisk at opleve den store udvikling lufthavnen har gennemgået de seneste år, og jeg ser frem til at bidrage til det vækstpotentiale, der skal forløses. Samspillet mellem daglig økonomistyring, datadrevne beslutningsprocesser og driften i en kompleks luftfartvirksomhed har jeg allerede solid indsigt i. Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven og bringe min kompetencer i spil”, siger Jon Wenzel Kragstrup.
Det er lufthavnens ambition at løfte antallet af årlige rejsende over de næste syv år til 1,5 millioner gæster.
Jon er bosat i Egå nord for Aarhus og har to drenge på 8 og 11 år sammen med hustruen, Lena. Når han ikke sidder fordybet i tal, trækker eventyrlysten ham op på toppen af en vulkan i Ecuador, på teltsafari i Kenya eller på dykkerferie i Egypten. Formen holdes skarp med løb og tennis, mens Jon slapper af med Premier League tv-bold eller sammen med familie og venner.
Billeder

Information om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfarts-branchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Aarhus Airport afslutter februar med vækst og en ny destination: Flyv direkte til Katowice1.3.2026 20:57:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter februar med en passagervækst på 11% og tilføjer samtidig endnu en rute til sommerens program. Herfra får østjyderne nu direkte adgang til Katowice i Polen. Byen har forvandlet sig fra en industriby til en moderne kulturmetropol og tilbyder i dag en betagende blanding af historie, arkitektur og autentiske oplevelser. Her får rejsende en levende kulturscene og kulinariske oplevelser til lave priser. Samtidig styrker den nye rute mulighederne for turist- og erhvervsrejser i det østjyske og sikrer dermed et øget antal internationale gæster, der bringer aktivitet til turisme- og oplevelsesøkonomien i regionen.
Øget aktivitet fra Ryanair bringer Aarhus tættere på Europa4.2.2026 12:08:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport afslutter årets første måned med en samlet passagervækst på 19,5% sammenlignet med 2025. Det er resultatet af en måned, hvor østjyderne har høstet fordelene ved direkte ruter med Ryanair, Airseven og SAS til London, Malaga, Gdansk, Madeira, Oslo og København - og hvor et stigende antal udenlandske rejsende benytter Aarhus Airport. Samtidig forbereder Aarhus Airport sig til sommersæsonen, hvor Airseven, Norwegian og Pegasus genstarter flyvningerne til endnu flere solskinstimer, mens Ryanair øger aktiviteten.
TUI sætter yderligere fart på charterudbuddet fra Aarhus Airport22.1.2026 15:22:00 CET | Pressemeddelelse
Østjyderne får nu endnu mere at vælge imellem, når ferien skal starte tæt på hjemmet. TUI udvider sit program fra Aarhus Airport med Ryanair som flyoperatør på en lang række af de mest populære charterdestinationer. Det betyder flere afgange, bedre rejsetider og endnu mere fleksibilitet fra østjydernes egen lufthavn. Med TUIs udvidelse fortsætter væksten i charterudbuddet fra Aarhus Airport.
Aarhus Airport bringer østjyderne tættere på verden i 20262.1.2026 19:12:00 CET | Pressemeddelelse
2026 byder på en bedre rejseoplevelse og et stærkere rutenetværk, når østjyderne skal ud i verden fra Aarhus Airport. Flere direkte afgange, bredere samarbejde med flere forskellige rejsebureauer og opgraderede faciliteter gør det nemmere for østjyderne at rejse fra Aarhus Airport. Samtidig styrker lufthavnen sin strategiske rolle med et dual-use samarbejde.
Aarhus Airport indgår aftale med Forsvaret5.12.2025 13:40:09 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport sikret – fokus rettes nu mod lufthavnens videre udvikling og igangværende vækstrejse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
