Aalborg Universitet

Aalborg Universitet hædrer internationalt anerkendt sociolog

Del
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har udnævnt sociolog Feiwel Kupferberg til adjungeret professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

Tidligere professor i uddannelsessociologi ved Malmø Universitet, Feiwel Kupferberg, er udnævnt til adjungeret professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde. Feiwel Kupferberg er et kendt ansigt på Aalborg Universitet, da han var ansat som forsker og underviser på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet fra 1976 til 2006. Ligeledes har han siddet i flere bedømmelsesudvalg inden for forskningsverdenen.

Stort aktiv for forskningsmiljøerne
- Feiwel Kupferberg er en stor gevinst for sociologimiljøet. Han dækker det sociologiske fagområde meget bredt, fx moderne og klassisk sociologisk teori; uddannelsesforskning, pædagogik og kreativitet samt ikke mindst biografisk narrativ metode. Hans bidrag er originale og på et meget højt fagligt niveau, og det vil vi kunne drage stor nytte af på sociologiuddannelsen, ph.d.-uddannelsen og i bedømmelsesarbejde. I det hele taget vil han blive et stort aktiv for forskningen på flere af Det Samfundsvidenskabelige Fakultets institutter, fortæller institutleder Trond Beldo Klausen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

Gæsteprofessorater i ind- og udland
Den nyudnævnte adjungerede professor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde er uddannet sociolog fra Stockholm Universitet i 1975. Fra 1975-2002 var han ansat som adjunkt og senere lektor i sociologi ved Aalborg Universitet. Herefter blev han ansat som professor i uddannelsessociologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. I 2006 rykkede Feiwel Kupferberg til Sverige, hvor han frem til 2017 var ansat som professor i pædagogik på lnstitut for Kultur, Sprog og Medier ved Malmø Universitet og gæsteprofessor i billedpædagogik på Højskolen for Design og Kunsthåndværk ved Gøteborgs Universitet. Sideløbende har han haft gæsteprofessorater ved bl.a. University of Wisconsin, Berliner lnstitut für sozialwissenschaftliche Studien, Max Planck Institute for Human Development og University of California at Berkeley.

Leder af nationale og internationale forskningsprojekter
Feiwel Kupferberg har været leder af flere større forskningsprojekter fra bl.a. det danske forskningsråd, fra EU og fra det svenske kulturministerium. Desuden har han varetaget en række faglige tillidshverv fx i forhold til forskerskoleledelse, internationale evalueringskomiteer samt bedømmelsesarbejde på alle niveauer.

Fakta
Universitetet kan tildele titlen adjungeret professor til anerkendte forskere eller personer med kvalifikationer på højt fagligt niveau, som universitetet ønsker at hædre og derved knytte nærmere til sig.

Kontakter

Institutleder Trond Beldo Klausen, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet, tlf. 99 40 26 02 eller tbk@socsci.aau.dk

Billeder

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye