Aalborg Symfoniorkester uropfører Steingrímur Rohloffs Concerto Grosso
14.3.2022 12:28:47 CET | Edition-S | Pressemeddelelse

Den danskbaserede islandske komponist Steingrímur Rohloff har skrevet sin Concerto Grosso – et stort orkesterværk med hele fire solister - til Aalborg Symfoniorkester. Til den anledning får orkestret besøg af solister, der er tilknyttet et af verdens absolut bedste orkestre, Berliner Filharmonikerne.
I arbejdet med værket, har komponisten lært de fire solister godt at kende - Stefan Dohr på horn, Jesper Busk på basun, Gábor Tarkövi på trompet og Jens Bjørn-Larsen på tuba. Han har skræddersyet værket til hver enkel solist, og således har han både tilgodeset og udfordret deres tekniske og musikalske præferencer. I koncertprogrammet skriver musikformidler Jan Mygind om Steingrímur Rohloffs værk:
”I den første sats bliver tubaen hovedpersonen. Musikken udfolder sig i lange rolige og nærmest lyriske linjer, der langsomt bevæger sig til enorme klanglige kulminationer. Hornet bliver sat i scene i den anden sats, hvor tempoet stiger og legen med det rytmiske giver solisten mulighed for at udfolde al sin virtuositet. Trombonen bliver ført frem i en rolig og smuk tredje sats, der nærmest har karakter af en stor arie. Orkesteret skaber en fascinerede klangbund, hvor blandt andet Rohloffs brug af slagtøj og harpe giver musikken et skær af noget overjordisk. I finalen slippes trompeten løs som solist, og musikken løftes op i et højre og glansfyldt register. Det hele bringes til fantasifuld og ganske uventet kulmination.”
Steingrímur Rohloff er kendt for sit krystalklare musikalske udtryk og sin eminente evne til at skabe orkestral farverigdom. Hans værker opføres verden over, og i København kunne man tidligere i denne måned opleve hans symfoniske sangcyklus Schumann-Fragmente, og igen i 2023 har han endnu et nyt orkesterværk til uropførelse i Danmark, når Odense Symfoniorkester opfører Rohloffs Dobbeltkoncert skrevet til bratschisterne Lawrence Powers og Rafaell Altino.
Steingrímur Rohloffs værker udgives hos musikforlaget Edition·S.
Læs mere om Aalborg Symfoniorkesters uropførelse af Concerto Grosso her >>
Kontakter
Solveig LindeskovPR og markedsføringEdition·S
Tlf:30224004solveig@edition-s.dkBilleder

Links
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Edition·S udgiver værker af Veronika Voetmann2.7.2026 14:05:48 CEST | Pressemeddelelse
Det er karakteristisk for den danske komponist Veronika Voetmann, at i hendes musik har intet en fast form; verden er konstant i færd med at blive til. Det er med stor glæde, at Edition·S nu kan offentliggøre et nyt samarbejde omkring udgivelsen af hendes værker, og i sommerens løb kan hendes musik opleves på en række koncerter og festivaler i Danmark og udlandet.
Jeppe Ernst er nomineret til Nordisk Råds musikpris 202619.5.2026 13:48:26 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Ernst er nomineret til Nordisk Råds musikpris med værket Solo (Cantus II). “Jeppe er en af Danmarks mest markante komponister og en af de få, der virkelig kan gøre en forskel i en håbløs verden,” lyder det fra juryen.
Komponisten Mads Emil Dreyer fylder 40 den 22. april17.4.2026 10:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. april fylder Mads Emil Dreyer 40 år. Han har de seneste år gjort sig bemærket i Danmark og internationalt som en af de mest raffinerede komponister i Danmark netop nu, med et stærkt og særegent musikalsk sprog – en komponist, hvis værker ikke blot udfolder sig i tid, men etablerer rum, man som lytter kan træde ind i.
Han fornyer musikken igen og igen. Nu fylder stjernekomponisten Simon Steen-Andersen 5030.3.2026 10:42:26 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. april fylder komponisten Simon Steen-Andersen 50 år, og dagen inden fylder hans orkesterværk grosso Musikhuset i Aarhus. Gennem de seneste to årtier har han etableret sig som en af sin generations mest originale og toneangivende i dansk og international samtidsmusik. Gang på gang har han skabt værker, der fremstår som en markant udvidelse af musikken, bryder med vores forventninger og hverken lyder eller ser ud som noget, vi har oplevet før.
Intimkoncerter - nye klange på Louisiana20.3.2026 13:33:19 CET | Pressemeddelelse
Intimkoncerter med Danmarks største navne indenfor samtidens kompositionsmusik kan opleves i Bådehuset, hvor Louisiana har inviteret pladeselskab og musikforlag Dacapo Edition·S til at kuratere en række koncerter med fokus på musikkens aktuelle strømninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
