Aalborg Portland-direktør er ny formand for DI Aalborg

Fra 2005 til 2022 var Peter Rindebæk formand for DI Aalborg, men da han tidligere på måneden fratrådte sin stilling hos Bladt Industries A/S, stoppede han også som medlem af bestyrelsen for DI Aalborg. Nu er adm. direktør hos Aalborg Portland A/S, Peter Birkegaard, valgt som ny formand. Han vil føre mange af bestyrelsens mærkesager videre, men han også har nye visioner for foreningen.
- Det vigtigste for mig er, at vi er med til at gøre Aalborg og Nordjylland til et godt sted at være. Et godt sted for virksomhederne, men også et godt sted for familierne og for de unge. I erhvervslivet har vi et kæmpe ansvar for at skabe gode uddannelsesmuligheder og karrieremuligheder. Det er forudsætningen for, at vi kan lykkes med alt det andet, vi gerne vil, siger den nye DI-formand og fortsætter:
- I min verden skal DI Aalborg være en levende og nærværende forening, som er helt tæt på den enkelte virksomhed. På den måde kan vi være talerør til politikerne, både nationalt, regionalt og kommunalt. Og vi kan arbejde strategisk sammen med aktørerne i området, blandt andet om vigtige emner som uddannelse og klima.
Små virksomheder er rygraden
Peter Birkegaard har flere års erfaring som medlem af DI Aalborgs bestyrelse, hvor han har repræsenteret Siemens Gamesa Renewable Energy A/S. I november 2022 skiftede han jobbet som direktør på vingefabrikken ud med jobbet som direktør for cementfabrikken Aalborg Portland. Og selvom det er to af regionens største virksomheder, så er Peter Birkegaards fokus et andet, når han sætter sig for bordenden i DI Aalborg.
- Hvis vi skal lykkes med at skabe gode forhold for nordjyske virksomheder, og hvis vi skal lykkes med at præge regionen i en positiv retning, så er det nødt til at være med afsæt i de små og mellemstore virksomheder. De er rygraden i Nordjyllands erhvervsliv, og vi kan kun skabe reel udvikling, hvis den er forankret hos dem, slår Peter Birkegaard fast.
DI Aalborg er en af DI’s 18 regionalforeninger, og har godt og vel 1.100 medlemsvirksomheder fordelt i Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Jammerbugt Kommune, Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune. Foreningens sekretariat har til huse i NOVI A/S i Aalborg Øst og drives af seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen.
KONTAKT FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER
Seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen, DI, heml@di.dk, 40158858
Presserådgiver Nis Peder Kolby, DI, nipk@di.dk, 40323400
Følg Dansk Industri på:
Billeder

Information om DI Aalborg
For yderligere information om DI Aalborg:
Seniorchefkonsulent Henrik Marcher Larsen
Mail: heml@di.dk
Tlf. 3377 3962
Mobil: 4015 8858
Sekretær Susanne Graversen
Mail: sug@di.dk
Tlf.: 3377 3372
Følg pressemeddelelser fra DI Aalborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Aalborg
Talentfuld elektriker-lærling fra Hobro vinder fornem pris26.5.2023 07:29:45 CEST | Pressemeddelelse
27-årige Marnus Botha fra PowerCon er fagligt på et imponerende højt niveau, og derfor er han blevet hædret med DI Aalborgs Lærlingepris 2023
Thisted og Jammerbugt producerer mest grøn energi i Nordjylland12.5.2023 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Solceller og vindmøller på land sørger i Thisted og Jammerbugt for strøm svarende til forbruget hos 243.500 husstande. Dermed står de to kommuner for den største produktion af grøn strøm i Region Nordjylland. Selvom Nordjylland generelt er godt med, er der brug for en øget produktion i alle landets kommuner. Derfor opfordrer DI til, at kommunerne gør det hurtigt og nemt at investere i vedvarende energianlæg
Erhvervslivet er vilde med folkeskolen i Vesthimmerland6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vesthimmerlands Kommune buldrer frem i uddannelseskategorien i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed
Fremgang i Mariagerfjords erhvervsvenlighed6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune er gået lidt frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed
Virksomheder er glade for samarbejdet med Jammerbugt6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Jammerbugt Kommune springer 16 pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum