Aabenraa Kommune vil benytte Gammel Grønningen til midlertidig husning af fordrevne ukrainere
18.3.2022 11:35:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
En særlov vedtaget i Folketinget 16. marts gør, at fordrevne ukrainere med godkendt opholdstilladelse senest fire dage efter tildelt ophold i Danmark vil blive visiteret til kommunerne, som overtager ansvaret for blandt andet bolig.
I Aabenraa Kommune vil det tidligere plejehjem i Tinglev, Gammel Grønningen, blive brugt som midlertidig bolig for fordrevne ukrainere.
- Vi er alle berørte af situationen i Ukraine, som lige nu udvikler sig dag for dag. I Aabenraa Kommune er vi selvfølgelig klar til at løfte den del af den ekstraordinære opgave, som tilfalder os. Vi har allerede løst nogle opgaver og med vedtagelsen af særloven i Folketinget, er vi nu parate til at løse endnu flere. Lokalrådet i Tinglev, Tinglev Forum, har i lighed med Bolderslev Lokalråd for nogle uger siden været med i processen, og deres bidrag i form af frivillighed og samarbejde sætter jeg stor pris på, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
Konkret bliver fordrevne ukrainere, der har fået tildelt opholdstilladelse i Danmark, efter en fordelingsnøgle visiteret til landets kommuner. Det er de vanlige asylregler, der træder i kraft, om end det foregår hurtigere end vanligt.
- I Aabenraa Kommune kommer vi til at benytte det tidligere plejehjem i Tinglev, Gammel Grønningen, som midlertidig husning af de fordrevne ukrainere, der har opnået opholdstilladelse og er blevet visiteret til Aabenraa Kommune. Opholdet bliver af kortere varighed, indtil der er fundet permanent bolig, siger kommunaldirektør i Aabenraa Kommune, Tom Ahmt, og fortsætter:
- I det hele taget vil Aabenraa Kommune bistå med at løse de opgaver forbundet med personer med opholdstilladelse, som vi altid gør. Det betyder også, at vi som vil varetage opgaven om at give fordrevne ukrainere en så normal hverdag som muligt på arbejdsmarkedet og for børnenes vedkommende i dagtilbuds- og skolesystemet.
Den nuværende sygeplejeklinik på Gammel Grønningen vil i den kommende periode fungere uforandret, hvorfor borgere med brug for hjælp i klinikken kan tilgå denne som vanligt.
Der kommer løbende nye udmeldinger om kommunernes rolle i forbindelse med situationen i Ukraine og håndteringen af flygtninge. På www.aabenraa.dk/ukraine opdateres der løbende med nyt om situationen på både dansk, engelsk og tysk. Der henvises blandt andet til de relevante myndigheder, lige som der er et overblik over de organisationer, der bidrager til indsamlingen til gavn for Ukraine.
Hvis man som borger, forening eller virksomhed har input, forslag eller spørgsmål, kan man kontakte Aabenraa Kommune på ukraine@aabenraa.dk. Vi bestræber os på at besvare mails inden for et døgn.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Kommunaldirektør, Tom Ahmt, tlf.: 28 99 31 11; ahmt@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
