Aabenraa Kommune vedtager den første erhvervsstrategi til og med erhvervslivet
18.1.2023 09:00:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Erhvervsstrategien ”Ambitiøs grøn udvikling” blev tirsdag vedtaget i Aabenraa Kommunes økonomiudvalg. Strategien er udviklet sammen med erhvervslivet i kommunen, og den sætter en ny erhvervsmæssig retning for Aabenraa Kommune.
- Med den ene fod står vi fast på det, vi allerede er rigtig gode til i Aabenraa Kommune, og som vi blot vil finpudse og justere. Med den anden fod træder vi ind i fremtiden og går helhjertet ind i de omstillinger og forbedringsmuligheder, der findes. Strategien sætter en kurs for vores erhvervsudvikling, så virksomheder og investorer ved, hvad de kan forvente. Den store styrke i erhvervsstrategien er, at den er udviklet til og sammen med erhvervslivet, siger borgmester Jan Riber Jakobsen og fortsætter:
- Med strategien er det ambitionen, at vi rykker endnu tættere på virksomhederne i kommunen. Vi har lyttet til deres mange indspil og forslag i vores arbejde med strategien, som vi har fået i løbet af efteråret 2022. Det betyder blandt andet, at vi fremover vil holde årlige erhvervstræf, hvor virksomheder fra hele kommunen kan møde os og hinanden til sparring og erfaringsudveksling.
Aabenraa Kommunes erhvervsstrategi indeholder tre spor; erhvervsvenlighed i top, grøn erhvervsudvikling samt rekruttering og oplevelser. Det er tre spor, som taler ind byrådets Udviklingsstrategi – Det Gode Liv 2035 og byrådets Strategi for Bæredygtig Udvikling samt Klimaplan.
- Erhvervsstrategien er ambitiøs, og derfor er der i strategien også en række målsætninger, som vi i fællesskab med erhvervslivet løbende vil følge op på. Det er vigtigt for Aabenraa Kommune, at vi er en attraktiv kommune at drive virksomhed i. Det gælder alt fra den første service, man bliver mødt af i kommunen, over den altafgørende grønne omstilling, hvor erhvervslivet og kommunen kan nå længere via partnerskaber, til slutteligt at have et skærpet fokus på, at virksomheder i Aabenraa Kommune har adgang til kvalificeret arbejdskraft via styrket bosætning, siger Jan Riber Jakobsen.
Erhvervsstrategien understøttes af årlige erhvervstræf, hvor det første finder sted 28. februar 2023. Her er alle kommunens virksomheder inviteret til en aften med fokus på at styrke information og dialog.
Læs den fulde erhvervsstrategi samt invitationen til erhvervstræffet i vedhæftede bilag.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen26.6.2026 08:44:55 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
