Aabenraa Kommune søger forpagter til Skarrev Camping og Loddenhøj Camping
22.8.2022 10:18:02 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

To attraktive campingpladser med en kystnær og naturrig beliggenhed står ved årsskiftet uden forpagter. Aabenraa Kommune har netop igangsat udbudsperioden, hvor interesserede ansøgere kan søge om forpagtning inden 18. september. Forpagtningen ønskes udbudt for en længere periode på 12-20 år, og Aabenraa Kommune foretrækker samme forpagter til begge pladser. Det er dog muligt at søge om forpagtning af pladserne enkeltvis.
Skarrev Camping har en kapacitet på 60 enheder, mens Loddenhøj Camping har en kapacitet på 38 enheder, og for begge pladser gælder, at det ikke er muligt at udvide antallet af enheder.
- Det er ikke så tit, at vi har to campingpladser i udbud, og jeg håber virkelig, at eventuelle forpagtere vil overveje at byde sig til. Det er to flotte campingpladser, der begge ligger i et naturskønt område, og der er samtidig gode muligheder for at sætte sit eget præg på udviklingen, siger formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen og fortsætter:
- Der er et stort potentiale for øget turisme i Aabenraa Kommune, og det er vores ønske, at en fremtidig forpagter har det aspekt for øje i driften af campingpladserne.
Ønsker du at læse mere om mulighederne for at forpagte campingpladserne, eller vil du vide mere om de to pladser, så kan du finde udbudsmaterialet på https://www.aabenraa.dk/erhverv/udbud-og-licitationer/udbud-af-campingpladser/
Kontakter
Formand for Udvalget for Bæredygtig Udvikling, Erik Uldall Hansen, tlf.: 23 34 44 53; e-mail: euh@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
CIRCULAR 2035 skal sætte Aabenraa Kommune på det grønne verdenskort29.9.2026 13:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Brint, Power-to-X og fremtidens grønne industri er i centrum, når Aabenraa Kommune for første gang afholder CIRCULAR 2035. Konferencen samler topledere, investorer og eksperter fra Danmark, Tyskland og resten af Europa.
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


