Aabenraa Kommune investerer igen massivt i beskæftigelse: Søger 13 nye medarbejdere
12.4.2019 11:21:09 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
16,5 millioner kroner over de næste fire år. Det er, hvad Aabenraa Kommune investerer i det nye investeringsprojekt KIJOS. Målsætningen er konkret at reducere antallet af borgere på sygedagpenge samt at nedsætte sygdomsperioden per borger med én uge i gennemsnit.
Det skal blandt andet gøres ved at nedbringe sagsbehandlingstiden for den enkelte borger, og derfor har Aabenraa Kommune netop opslået 13 nye stillinger, som forventes besat i løbet af forsommeren.
- Med investeringen har vi mulighed for, at vi kan give den enkelte borger en mere håndholdt og proaktiv indsats, når de får sagsbehandling i kommunen. Vi vil gøre vores til, at man ikke mister sit job, fordi man er sygemeldt. I stedet fortjener man at blive hjulpet med en hurtig og tidlig indsats, og det tror vi, at flere sagsbehandlere blandt andet kan være med til at påvirke, siger Ejler Schütt, der er formand for Aabenraa Kommunes arbejdsmarkedsudvalg og fortsætter:
- Ud over at investere i området har vi også et tæt samarbejde med forskellige virksomheder i kommunen, som skal være med til at hjælpe sygedagpengemodtagere i gang på arbejdsmarkedet igen. Vi er glade for, at virksomhederne tager så godt imod idéen, og de fortjener ros for samarbejdet.
Ud over at hjælpe allerede syge borgere kan flere sagsbehandlere også være et vigtigt skridt i forebyggelsen af længere sygdomsforløb.
- Vi håber at kunne bidrage til at forebygge langvarige sygdomsforløb. De lange sygdomsforløb er en ulempe for både medarbejder og arbejdsplads, og vi tror på, at man i forebyggelsesfasen kan være med til at reducere længden af sygemeldingen. Siden 2014 er antallet af borgere på sygedagpenge vokset år for år, og selvom det også er tendensen på landsplan, så vil vi gerne gøre vores for, at vi får vendt udviklingen i Aabenraa Kommune, siger stabs- og arbejdsmarkedsdirektør, Søren Lorenzen.
De 13 nye stillinger bliver fordelt på fem forskellige områder på Aabenraa Kommunes jobcenter. Der søges to koordinerende sagsbehandlere til jobafklaringsforløb, én sagsbehandler til revalideringsområdet, to fastholdelseskonsulenter til sygedagpengeområdet, fem medarbejdere til etablering af et nyt internt ressourceteam samt tre sagsbehandlere til sygedagpengeområdet.
I vedhæftede findes links til de fem stillingsopslag.
Kontakter
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt, tlf.: 40 42 64 69; e-mail: es@aabenraa.dk
Stabs- og Arbejdsmarkedsdirektør Aabenraa Kommune, Søren Lorenzen, tlf.: 23 72 03 11; e-mail: slor@aabenraa.dk
Jobcenterchef Aabenraa Kommune, Henrik Kærgaard, tlf.: 73 76 76 56; e-mail: hks@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Links
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
Kliplev er årets landsby i Aabenraa Kommune 202625.4.2026 18:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Kliplev kåret som årets landsby i Aabenraa Kommune. De får prisen på baggrund af deres flotte udvikling og fremdrift inden for både bosætning, erhverv og byliv. Prisen blev uddelt ved en stor byfest, hvor blandt andet Trinbrættet, en del af områdefornyelsen i byen, blev indviet.
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
