Aabenraa Kommune indgår stor handel med Aabenraa Havn
29.4.2021 16:11:18 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Strategisk byudvikling og fortsat udvikling af fremtidens havn. Det er nøgleordene i den handel, der i dag er underskrevet af Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, og bestyrelsesformand i Aabenraa Havn, Erwin Andresen.
Aabenraa Kommune køber området Nord for Kilen af Aabenraa Havn med henblik på byudvikling, mens Aabenraa Havn køber den tidligere kraftværksblok 3 på Ensted Havn – EV3 – med henblik på fortsat at udvikle fremtidens havn.
- Det er en stor dag for både Aabenraa Kommune og Aabenraa Havn. Handlerne er et udtryk for et tæt samarbejde om fortsat at udvikle både by og havn mange år ud i fremtiden. På vegne af et enigt byråd er jeg meget stolt over, at vi i dag kan præsentere en så ambitiøs handel, siger Thomas Andresen og fortsætter:
- Fra Aabenraa Kommunes side investerer vi med denne handel stort i fremtidig byudvikling med indbygget klimasikring af Aabenraa by. Overtagelsen af området Nord for Kilen giver helt nye muligheder for attraktiv byudvikling i midten af Aabenraa by tæt på både skov og vand. Overtagelsen spiller sammen med den generelle fremtidsvision for Aabenraa by med både bosætning, bæredygtighed og byomdannelse for øje.
Der kan på området blive plads til op til 600 boliger, caféer, restauranter specialbutikker, grønne opholdsarealer, åløb og bassiner til opsamling af regnvand.
- Det er lykkedes i andre kommuner at lave den gode kobling, når det kommer til havneudvikling. I Middelfart er der et godt samspil mellem byudvikling og kultur, mens man i Fredericia har udvidet aktiviteterne med transport- og logistikcenter ved motorvejen. Det ser vi som gode eksempler på fremtidens byer og havne, siger Thomas Andresen.
Handlen er ligeledes et stort skridt i ambitionerne om et nyt museumsbyggeri med fokus på sønderjysk kunst- og søfartshistorie på området Nord for Kilen.
Aabenraa Havns overtagelse af EV3 på Ensted Havn giver mulighed for at fortsætte den strategiske havneudvikling.
- Overtagelsen virkeliggør ambitionerne i den Ejerstrategi for Havnen, som Byrådet godkendte i 2019. Når Aabenraa Havn også overtager området fra EV3 på cirka 100.000 m2, vil havnen eje hovedparten af det gamle kraftværksområde, og dermed samlet have tilført cirka 350.000 m2, som kan bruges til at videreudvikle fremtidens havnedrift, siger bestyrelsesformand i Aabenraa Havn, Erwin Andresen, og fortsætter:
- I Aabenraa Havn har vi en stærk og konkurrencedygtig erhvervshavn, som vi kan være stolte af. Med overtagelsen positionerer Aabenraa Havn sig endnu stærkere som en del af fremtidens Aabenraa Kommune med digitalisering, teknologi og bæredygtighed i højsædet. Vi har derfor slået til, da muligheden bød sig for denne handel.
Aabenraa Kommunes borgmester glæder sig over, at Aabenraa Havn nu får endnu bedre forudsætninger for at fortsætte den strategiske udvikling med blandt andet bæredygtig udvikling og Power-to-X
- Jeg har stor tillid til, at havnens bestyrelse kan udnytte de gode muligheder, der er på området. Jeg glæder mig meget til at følge udviklingen i fremtiden både fra et havnedriftsperspektiv og fra et langsigtet bæredygtigt perspektiv, siger Thomas Andresen, mens Erwin Andresen også glæder sig over den igangværende udvikling:
- Allerede nu er der gang i udviklingen af Aabenraa Havn. Tidligere på ugen offentliggjorde Linde Gas planer om at involvere sig i et Power-to-X-projekt på Aabenraa Havn, og det taler lige som denne handel ind i vores dagsorden med grøn transformation og bæredygtighed i fokus, siger han.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Bestyrelsesformand Aabenraa Havn, Erwin Andresen, tlf.: 40 31 64 18; e-mail: ea@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Billeder



Vedhæftede filer
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 14:28:57 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
CSR-mærket Aabenraa markerer jubilæum9.1.2026 14:03:39 CET | Pressemeddelelse
I jubilæumsåret for CSR-mærket oplever Aabenraa Kommune fortsat stigende interesse fra virksomheder, der engagerer sig i social ansvarlighed og inklusion på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
