Aabenraa Kommune i top tre over landets bedst drevne kommuner
20.11.2020 07:00:00 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Målt på 12 forskellige benchmark fra 2018-2020 har NB-økonomi rangeret Aabenraa Kommune som Danmarks tredjebedst drevne kommune. De 11 benchmark er fra Social- og Indenrigsministeriets benchmarkenhed, mens det sidste stammer fra en brugerundersøgelse.
Det giver 98 point at score højest i et enkelt benchmark, mens det giver ét point at score lavest. Aabenraa Kommune har i gennemsnit scoret 77,7 i undersøgelsen, som spænder over alt fra blandt andet benchmark om sygefravær blandt pædagogisk personale til antallet af afsluttede ungdomsuddannelser og nøgletal på beskæftigelsesområdet samt resultater for administrativt personale og sundhedsfaglige medarbejdere.
- Jeg er utrolig glad for, at vi igen klarer os godt i den årlige undersøgelse fra NB-Økonomi. For mig at se hænger det gode resultat blandt andet sammen med det gode og konstruktive samarbejde, vi har i byrådet. I hele byrådsperioden har vi haft samarbejde i højsædet, og vi arbejder alle den samme vej – nemlig mod en god kommune for borgere, virksomheder og besøgende, siger Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen.
Aabenraa Kommune er decimaler fra at overhale Holstebro Kommune på andenpladsen, mens Lemvig Kommune tager sig af førstepladsen. De brede og forskellige benchmark gør, at der er tale om en generel og overordnet rangorden af, hvordan landets kommuner er drevet.
- Jeg glæder mig over det brede udsnit af gode resultater, som undersøgelsen viser. Jeg er glad for, at resultaterne viser, at Aabenraa Kommune er veldrevet. Det bekræfter mig i, at vores vedvarende indsats, både politisk og administrativt på effektivitet og udvikling, også udmønter sig i gode resultater, når andre bedømmer os, siger kommunaldirektør Tom Ahmt og fortsætter:
- Resultaterne bekræfter for mig, at vi ikke hviler på laurbærrene på disse områder, selvom en analyse foretaget af BDO tilbage i 2014 allerede viste, at Aabenraa Kommune er veldrevet på en række serviceområder. Det er seks år siden, og vi befinder os stadig i toppen af veldrevne kommuner.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Kommunaldirektør, Tom Ahmt, tlf.: 28 99 31 11; ahmt@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen26.6.2026 08:44:55 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
Kulturarv, kyst og stærke attraktioner skal styrke helårsturismen i Sydøstjylland17.6.2026 13:46:22 CEST | Pressemeddelelse
Historiske pejlemærker, moderne oplevelser, levende købstæder, fjorde og øer spiller hovedrollerne i en ny udviklingsplan, der skal styrke turismen i det sydøstlige Jylland frem mod 2030. Målet er blandt andet 3,4 mia. kr. mere i turismeomsætning og flere gæster uden for højsæsonen.
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
