Aabenraa Kommune har succes med håndholdt indsats for udsatte unge
6.4.2022 09:30:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Som en del af Aabenraa Kommunes KIK-projekt har indsatsen VP+ hjulpet udsatte unge i job eller uddannelse i 2021. I 2022 fortsætter indsatsen, der gennem virksomhedspraktik, vejledning og coaching skal ruste unge mellem 15-24 år til et liv på arbejdsmarkedet. Målgruppen er hovedsageligt unge, som er i en gråzone mellem Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU) og Forberedende Grund Uddannelse (FGU).
I 2021 deltog 25 unge i forløbet, hvor de i over cirka et halvt år er i virksomhedspraktik hos lokale virksomheder i tre-fire dage i ugen, mens de i en-to dage i ugen deltager i gruppeforløb, hvor de får coaching og vejledning i alt fra sociale relationer til livet på arbejdsmarkedet. Der er i indsatsen desuden mulighed for opkvalificering af skolefærdigheder, lige som der også er sat tid af til fysisk træning, som kan sikre mere overskud i en travl hverdag på arbejdsmarkedet eller uddannelse.
Af de 25 er 14 unge allerede nu selvforsørgende, og det forventes, at flere kommer i gang med en uddannelse efter sommerferien.
- Det er glædeligt, at VP+ har været så stor en succes i det første år, og derfor er der heller ingen tvivl om, at det selvfølgelig skal fortsætte i 2022. Det er en nøgleopgave for kommunen at hjælpe unge mennesker, der har haft udfordringer i livet, videre ud i job eller uddannelse, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen, og fortsætter:
- Når forløbet er slut, så fortsætter de unge i et efterværn, hvor de bliver guidet og støttet i at holde fast i de gode resultater, de har opnået. Efterværnet er med til at sikre, at de unge fastholdes i det arbejde eller den uddannelse, de undervejs i forløbet har fundet sig til rette med. Et af nøgleordene i indsatsen er fællesskab. Tilbagemeldingen fra deltagerne er, at fællesskabet og relationerne er et af de bærende elementer for at få succes.
Indsatsen er en håndholdt indsats, hvor Aabenraa Kommunes Jobcenter, Børne- og Familieafdelingen og Ungdoms Uddannelsesvejledning (UU) arbejder tæt sammen om de enkelte unges fremtid.
Hvis pressen ønsker at tale med unge, der har været med i forløbet i 2021 eller med virksomheder, der har haft unge i virksomhedspraktik, kontaktes Kasper Stoof på nedenstående telefonnummer.
Kontakter
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Dorrit Knudsen, tlf.: 2721 9567; e-mail: dmkn@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen26.6.2026 08:44:55 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
