Aabenraa Kommune har fokus på trafiksikkerhed i forbindelse med skolestart
3.8.2021 09:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Der er ofte en del trafik på skolevejene om morgenen, og man skal være ekstra opmærksom, så man ikke overser hinanden. Men det er ikke alle, der har fokus på trafikken hele tiden.
I en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik svarer 36 procent af forældrene i Syddanmark, at de har oplevet, at andre forældre var så optaget af deres mobil, at de ikke så sig for, når de skulle videre.
I august begynder 550 børn i skole i Aabenraa Kommune. For at passe på dem har kommunen sat 99 skilte op på skolevejene, hvor der med store typer står ”Børn på vej”.
- Det er en stor dag, når man begynder i skole. Det skal være forbundet med glæde og tryghed, og det taler trafiksikkerhedskampagnen godt ind i. Det er vigtigt, at der hvert år er samme fokus, fordi det hvert år er nye børn, der begynder i skole og befinder sig på vejene, siger Kirsten Nørgård Christensen, der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget i Aabenraa Kommune.
For selv om de fleste forældre siger, at de er trygge ved at sende deres børn i skole på egen hånd, så er det vigtigt, at endnu flere trafikanter har fokus på trafikken og ikke på mobilen.
- At kunne begå sig i trafikken er ikke en medfødt evne. Det er noget der skal læres og trænes løbende. Derfor håber jeg også, at forældre til nye skolebørn vil være et forbillede i trafikken. De gode vaner smitter, og det er især noget, børnene er opmærksomme på, siger Rasmus Andreassen, skolechef i Aabenraa Kommune.
Fakta om kampagnen
I august vil landets kommuner og Rådet for Sikker Trafik sætte fokus på de mange skolebørn, der er i trafikken. Det sker med kampagnen ”Børn på vej”. Desuden får landets skoler undervisningspakker, som de kan bruge til at undervise børnene i, hvordan man færdes sikkert i trafikken. Sideløbende med kampagnen gennemfører politiet kontrol på skolevejene.
Find gode råd til at lære dit barn at færdes sikkert i trafikken: https://www.sikkertrafik.dk/boern-unge/til-foraeldre
Se listen over de 94 kommuner, der er med i skolestartskampagnen ”Børn på vej”: https://www.sikkertrafik.dk/media/10417/kommuner-skolestart-2021.pdf
Kontakter
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgård Christensen, tlf.: 51 31 44 75; e-mail: knc@aabenraa.dk
Skolechef Aabenraa Kommune, Rasmus Andreassen, tlf.: 26 71 59 63; e-mail: randr@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 14:28:57 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

