Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune fraråder igen badning på Sønderstrand Syd

Del

Bakterietallet i vandet kan hurtigt ændre sig, og netop derfor er Aabenraa Kommune nødsaget til igen at fraråde badning på den sydlige del af Sønderstrand, som ellers tidligere var blevet åbnet op for badning igen.

På Sønderstrand Syd frarådes der badning. Målingen er foretaget i den blå cirkel. Foto: Aabenraa Kommune
På Sønderstrand Syd frarådes der badning. Målingen er foretaget i den blå cirkel. Foto: Aabenraa Kommune

Når vind og vejr arter sig som det gør denne sommer, så er det svært at undgå, at bakterietallet i vandet ændres og udvikles hele tiden. En ny analyseprøve på Sønderstrand Syd og stranden ved Kallemosen viser, at bakterietallet igen er forhøjet, hvorfor Aabenraa Kommune fraråder badning ved begge strande.

- Selvom det er rigtig ærgerligt, så føler vi, at vi gør det rigtige. Vi er nødt til at reagere, når vi får svar på de målinger, vi foretager. Og så er vi i en sæson, hvor tingene hurtigt kan ændre sig, fortæller geolog i Aabenraa Kommune, Lena Berndt Klintø.

Der er bestilt omprøver på både Sønderstrand Syd og Kallemosen Strand, og det er forventeligt, at svaret på omprøverne kommer i slutningen af ugen.

Sønderstrand Nord, hvor der i fredags blev frarådet badning samt fjernet blå flag, er blevet vurderet igen, og her er badevandet umiddelbart i orden. Det er alligevel besluttet, at man for en sikkerheds skyld venter til resultatet af omprøven er klar. Herefter kan det blå flag forhåbentligt rejses igen.

Kontakter

Geolog, Lena Berndt Klintø, tlf.: 73 76 71 51; e-mail: lbkl@aabenraa.dk

Kommunikationskonsulent, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90 e-mail: ksje@aabenraa.dk

Billeder

På Sønderstrand Syd frarådes der badning. Målingen er foretaget i den blå cirkel. Foto: Aabenraa Kommune
På Sønderstrand Syd frarådes der badning. Målingen er foretaget i den blå cirkel. Foto: Aabenraa Kommune
Download
På Kallemosen frarådes der badning. Målingen er foretaget i den blå cirkel. Foto: Aabenraa Kommune
På Kallemosen frarådes der badning. Målingen er foretaget i den blå cirkel. Foto: Aabenraa Kommune
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum