Aabenraa Kommune får 7,4 millioner kroner til nyt udviklingsprojekt i ældreplejen
21.12.2021 09:21:52 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Socialstyrelsens ansøgningspulje har givet tilsagn om støtte til 25 projekter, der har fået tilsagn om støtte for i alt 191 millioner kroner. Heraf tilfalder de 7,4 millioner kroner Aabenraa Kommunes udviklingsprojekt til faste teams i ældreplejen. Formålet med projektet er at afprøve organisering med faste, selvstyrende teams i ældreplejen, hvor borgerens behov er udgangspunktet for teamets faglige sammensætning.
- Med projektet kommer Aabenraa Kommune til at være med til at afprøve og udvikle fremtiden på ældreområdet. Det glæder mig, at vi har fået tilsagn til pengene, og jeg er sikker på, at projektet på den lange bane bliver til gavn for både borgere og ansatte i Aabenraa Kommune, siger Karsten Meyer Olesen, der er formand for Aabenraa Kommunes Social- og Sundhedsudvalg.
Konkret skal der i udviklingsprojektet afprøves to typer af tværfaglige teams i hjemmeplejen, der eksperimenterer med nye arbejdsmåder, aktiviteter og inddragelse af borgeren. Begge teams tager udgangspunkt i en gruppe borgere i et afgrænset område. Borgerne skal tilknyttes ét team, som står for al hjælp til den pågældende borger.
- Vores ambition med projektet er blandt andet at udfordre den systemtilgang, som ældreplejen er struktureret efter, og forsøge at sætte en ny standard i samspil med borgerne. Vi er glade for tilsagnet, da det betyder, at vi for alvor kan komme i gang med projektet, siger Karen Storgaard Larsen, social- og sundhedsdirektør Aabenraa Kommune.
Socialstyrelsen har vurderet i alt 69 projekter, hvor de har givet tilsagn om tilskud til de 25. I vurderingen af Aabenraa Kommunes projektbeskrivelse lægges der blandt andet vægt på, at projektet løbende evalueres, og at disse evalueringer bruges konstruktivt i projektet.
- Vi kommer til løbende at indsamle viden og erfaringer gennem projektet, som vi vil bruge hen ad vejen. Med faste teams skaber vi forhåbentlig en endnu bedre hverdag for de borgere, der benytter ældreplejen, lige som vi også styrker fagligheden hos vores medarbejdere. Vi glæder os til at være forgangskommune på et projekt, der forhåbentligt kan vokse sig større med tiden, siger Anni Oksen, der er seniorchef i Aabenraa Kommune.
Aabenraa Kommunes udviklingsprojekt løber i 2022 og 2023.
Kontakter
Formand Social- og Sundhedsudvalget, Karsten Meyer Olesen, tlf.: 29 13 32 92, e-mail: kmol@aabenraa.dk
Social- og sundhedsdirektør Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen, tlf.: 30 68 85 91; e-mail: kslar@aabenraa.dk
Seniorchef Aabenraa Kommune, Anni Oksen, tlf.: 73 76 74 09; e-mail: aok@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune øver beredskab og lancerer beredskabshjemmeside14.9.2026 09:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 140 ledere i Aabenraa Kommune har i fredags gennemført en stor beredskabsøvelse sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed. Samtidig går Aabenraa Kommune i luften med en ny del af hjemmesiden, som er henvendt til borgernes forberedelse og rustning til eventuelle beredskabshændelser.
Aabenraa Kommune går tilbage i Dansk Industris erhvervsundersøgelse2.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsundersøgelse blandt landets kommuner placerer Aabenraa Kommune som nummer 42. Det er et fald på 23 pladser fra sidste års måling. På især Infrastruktur og Energi går Aabenraa Kommune dog frem, lige som der også er positive besvarelser på de mere objektive og statistiske indikatorer af undersøgelsen.
Budget 2027: Fokus på driften1.9.2026 11:29:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 1. september præsenterede og underskrev repræsentanter fra et enigt Byråd budgetforliget for Budget 2027. Budgettet viderefører de seneste års investeringer i fremtidens velfærd, lige som det understøtter Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi Det Gode Liv 2039.
Aabenraa Kommune blandt de bedste på dagtilbud27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En landsdækkende undersøgelse foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Børne-, Ældre- og Boligministeriet og Kommunernes Landsforening placerer Aabenraa Kommune som nummer 14 hvad angår forældres generelle tilfredshed med dagtilbuddene i kommunen. Undersøgelsen viser en høj grad af tilfredshed med trivsel og tryghed.
Klimadagen 2026 med lopper og klimapris10.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommunes Klimadag finder i år sted 3. oktober i Arena Aabenraa. Her vil der være loppemarked hvor unge sælger deres brugte tøj, mens der også skal kåres en vinder af Klimaprisen 2026. Det er fjerde gang, at kommunen arrangerer Klimadagen og uddeler Klimaprisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
