Aabenraa Kommune etablerer en borgerrådgiverfunktion
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt byråd, at Aabenraa Kommune etablerer en borgerrådgiverfunktion, som har til formål at rådgive borgere og give læring til forvaltningerne i Aabenraa Kommune.
- Som en del af budgetforliget blev det aftalt, at vi i Aabenraa Kommune etablerer en borgerrådgiverfunktion. Vi får en helt uafhængig borgerrådgiver, som refererer direkte til byrådet, siger borgmester Jan Riber Jakobsen og fortsætter:
- Samtidig skal funktionen tjene som et læringselement til forvaltningerne i Aabenraa Kommune til gavn for borgerne. Det er ambitionen, at forbedringspotentialer gennem en borgerrådgiver skal udbredes til hele Aabenraa Kommune.
Aabenraa Kommunes borgerrådgiver forventes at begynde 1. april. Borgerrådgiveren skal blandt andet tage i mod henvendelser fra borgere, der har svært ved at finde rundt i offentlige regler, forstå en afgørelse eller blot er usikre på, hvor eller hvordan man skal henvende sig for at komme videre med sin sag eller med en klage.
Processen med at ansætte en borgerrådgiver går nu i gang, og det vil være politikere, som udgør ansættelsesudvalget. Borgerrådgiveren skal fysisk sidde på rådhuset i Aabenraa og skal aflægge en årlig rapport til byrådet.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Fondsstøtte gør Rødekros nye samlingspunkt endnu stærkere22.12.2025 10:12:29 CET | Pressemeddelelse
Lokale og Anlægsfondens støtte på 5 millioner kroner er med til at løfte ambitionerne og skabe et stærkere og mere attraktivt samlingspunkt i Rødekro.
Aabenraa Kommune godkender bidrag til grøn omlægning18.12.2025 09:40:06 CET | Pressemeddelelse
Byrådet baner vejen for nye indsatser, der skal styrke natur, klima og vandmiljø i hele kommunen.
Aabenraa Kommune opfordrer til at tilbyde forlængelse af Spindegårdens lejemål18.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde godkendte Byrådet i Aabenraa Kommune en sag, som opfordrer Aabenraa Havn til at tilbyde Spindegården v. Hanne Vedel en forlængelse af det lejemål, som virksomheden har på havnen, og som udløber 30. juni 2026.
Kaj Glochau bliver ny formand for Arwos Holding A/S12.12.2025 12:54:10 CET | Pressemeddelelse
På en ekstraordinær generalforsamling i Arwos Holding A/S blev Kaj Glochau valgt som ny formand for Arwos Holding A/S pr. 1. januar 2026. På generalforsamlingen blev vedtægtsændringerne, som Byrådet anbefalede på byrådsmødet i november, godkendt.
Nyt Seniorråd i Aabenraa Kommune har konstitueret sig9.12.2025 14:46:03 CET | Pressemeddelelse
Det nyvalgte Seniorråd er trådt sammen og har konstitueret sig efter et valg, der for første gang siden 2017 blev afholdt som egentlig afstemning – og som samtidig blev gennemført digitalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
