Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune er klar med næste investeringsprojekt på beskæftigelsesområdet

Del
Efter en succesfuld første udgave af KIK-strategien har Aabenraa Kommune påbegyndt en efterfølger. KIK II fokuserer på at få kontanthjælpsmodtagere på arbejdsmarkedet, og Aabenraa Kommune investerer 60,5 millioner kroner i strategien.
En af indsatserne i KIK er cykelprojektet Unge på Toppen, som hjælper unge kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Rune Højer
En af indsatserne i KIK er cykelprojektet Unge på Toppen, som hjælper unge kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Rune Højer

I 2016 igangsatte Aabenraa Kommune KIK-strategien, som havde til formål at halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra 1008 til 500 inden udgangen af 2018. Den målsætning blev allerede opfyldt i februar, og derfor er en ny udgave af KIK-strategien igangsat – KIK II.

- Den første udgave af KIK var en stor succes, så jeg glæder mig meget til at følge med i, hvordan det går med KIK II. Det overordnede fokus er igen at hjælpe folk fra kontanthjælpsområdet og i stedet få dem ud på arbejdsmarkedet. Det gavner både borgere og virksomheder i kommunen, siger borgmester Thomas Andresen.

Hvor første udgave af KIK havde fokus på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, har KIK II et bredere fokus på alle kontanthjælpsmodtagere - herunder de job- og uddannelsesparate i Aabenraa Kommune. Den konkrete målsætning er at reducere antallet af kontanthjælpsmodtagere med en tredjedel til under 800 inden maj 2022.

Denne gang investerer Aabenraa Kommune 60,5 millioner kroner i strategien. Pengene går blandt andet til ansættelse af ni nye medarbejdere på Jobcentret og forskellige indsatser under Arbejdsmarkedsudvalget.

- Jeg tror meget på, at KIK II kan blive en lige så stor succes som den første strategi. Målsætningen er at få flyttet borgerne ud på arbejdsmarkedet, og jeg håber, at vi også denne gang kan få et godt samarbejde i gang med de mange virksomheder i kommunen. Ansættelsen af ni nye medarbejdere på Jobcentret viser også, at vi fra kommunens side går fuldt ind i strategien, siger formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt.

Ansættelsesprocessen med at rekruttere de ni nye medarbejdere på Jobcentret er i gang, ligesom der i løbet af efteråret vil blive igangsat forskellige indsatser, der skal hjælpe flere borgere ud på arbejdsmarkedet.

Fakta om KIK II-strategien

  • KIK er kommunens investeringsstrategi for kontanthjælpsmodtagere
  • Konkret skal antallet af borgere på kontanthjælp reduceres med en tredjedel til under 800 inden maj 2022.
  • Aabenraa Kommune investerer samlet 60,5 millioner kroner i KIK II-strategien, der løber fra 1. juni 2018 til 1. maj 2022.
  • 23,5 millioner kroner investeres i personale samt øvrige omkostninger.
  • 37 millioner kroner investeres i forskellige indsatser under Arbejdsmarkedsudvalget.

Kontakter

Borgmester Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk


Formand Arbejdsmarkedsudvalget, Ejler Schütt, tlf.: 40 42 64 69; e-mail: es@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk

Billeder

En af indsatserne i KIK er cykelprojektet Unge på Toppen, som hjælper unge kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Rune Højer
En af indsatserne i KIK er cykelprojektet Unge på Toppen, som hjælper unge kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Foto: Rune Højer
Download

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

 

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye