Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune er i mål med KIK-strategien

Del

Den KIK-strategi, som Aabenraa Kommune igangsatte i 2016, er nu opfyldt. Målet om en halvering af antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er nået - 11 måneder før tid.

En aktiv indsats for at halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fra 1008 til 500. Sådan lød Aabenraa Kommunes KIK-strategi, som blev igangsat i 2016. Tidsrammen for strategien var udgangen af 2018, men allerede nu kan strategien meldes opfyldt, da antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere lige nu er 495.

- Jeg er meget glad for, at målsætningen nu er opfyldt. Fra kommunens side investerede vi i sin tid 68 millioner kroner i KIK-strategien, og at vi nu er i mål, kan vi være stolte af. En stor ros til de mange dygtige medarbejdere, der har været med til at få hjulpet kontanthjælpsmodtagerne ud af arbejdsløsheden. At komme ud af kontanthjælpen er en del af det gode liv, som vi tilstræber borgerne i Aabenraa Kommune, siger borgmester Thomas Andresen.

Kigger man nærmere på tallene, ser man, at der faktisk er foregået mere end blot en halvering af antallet af aktivitetsparate borgere. I 2015 var 1008 borgere registreret som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Samtidig er 429 borgere i perioden 2015 til 2017 efterfølgende blevet registreret. Det betyder, at KIK-strategien i alt har henvendt sig mod 1.437 borgere - af dem er 495 stadig aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. 445 af de borgere, der ikke længere er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er endda blevet selvforsørgende.

- De gode resultater glæder mig i den grad. Jeg er glad for, at vi har fået flyttet så mange borgere fra kontanthjælp og ind på arbejdsmarkedet. Det var ikke lykkedes uden de mange virksomheder, der har fungeret som gode samarbejdspartnere i forbindelse med uddannelse og praktik af borgerne. At 445 borgere i dag er selvforsørgende viser, at strategien har fungeret, siger formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg, Ejler Schütt og fortsætter:

- De gode resultater og erfaringer fra KIK-strategien vil vi derfor også bruge i fremtiden til kommende investeringsstrategier.

Fakta om KIK-strategien

  • Konkret skal antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere halveres fra 1008 borgere i juni 2015 til 500 med udgangen af 2018.
  • En samlet investering på 68 millioner i perioden 2016-2019.
  • 42,5 millioner kroner investeres i nye indsatser. Heraf 34,5 millioner kroner til aktivitetsparate og 8 millioner kroner til integrationsområdet.
  • 18 millioner kroner anvendes til ansætte medarbejdere, så sagsantallet falder.
  • 7,5 millioner kroner anvendes til øvrig drift og tværgående opgaver.

Læs mere om KIK-strategien og de forskellige projekter på www.aabenraa.dk/kik

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum