Aabenraa Kommune begynder at foretage revaccinationsopkald
1.11.2021 14:34:32 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Flere borgere får i denne tid tilbud om en tredje vaccine mod COVID-19. Ansvaret for revaccinationen af borgere i Aabenraa Kommune har Region Syddanmark, hvor borgerne inviteres efter, hvor lang tid der er gået siden sidste vaccination, da effekten af vaccinen aftager over tid.
Invitation til tredje vaccine sendes via den digitale postkasse eller med posten, hvis borgeren er fritaget fra digital post. Der kan bookes tid på vacciner.dk, og borgere, der har brug for hjælp til at booke tid, kan kontakte Region Syddanmarks hotline på telefon 99 44 07 17 (tast 1).
Revaccinationen har allerede været i godt gang de seneste uger, men nogle borgere har ikke taget imod tilbuddet om at lade sig revaccinere. For at sikre sig, at det ikke er en forglemmelse, eller invitationen er overset, vil medarbejdere fra Social & Sundhed i Aabenraa Kommune den kommende tid begynde at kontakte borgere telefonisk.
- Sundhedsmyndighederne har bedt os om at kontakte borgere i Aabenraa Kommune, hvis de ikke har bestilt tid tre-fire uger efter invitationen til tredje stik. Det er blot et rådgivende opkald, og det står borgeren fuldstændig frit for, om de ønsker at lade sig revaccinere, siger Karen Storgaard Larsen, social- og sundhedsdirektør Aabenraa Kommune, og fortsætter:
- Det er samtidig vigtigt at sige, at der ikke vil blive spurgt om personfølsomme oplysninger i samtalen, men at medarbejderne udelukkende vil bistå med at bestille en revaccinationstid og eventuelt aftale om transport til og fra vaccinationsstedet, hvis borgeren ikke har andre muligheder for at transportere sig derhen.
I Aabenraa Kommune vaccinerer Region Syddanmark ved vaccinationscenteret i Rødekro, hvor der er mulighed for at bestille tid på vaccine.dk eller ringe på telefon 99 44 07 17, hvis man har modtaget en invitation til tredje stik. Der er ligeledes drop-in tid i Rødekro alle dage fra klokken 11-15, hvis man ikke har booket på forhånd.
Kontakter
Social- og sundhedsdirektør Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen, tlf.: 30 68 85 91; e-mail: kslar@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune og Region Syddanmark er enige om overdragelsesaftale som led i Sundhedsreformen26.6.2026 08:44:55 CEST | Pressemeddelelse
1. januar 2027 overgår en række opgaver og medarbejdere fra Aabenraa Kommune til Region Syddanmark. Det er en del af Sundhedsreformen, som et flertal i Folketinget præsenterede i 2024.
Kulturarv, kyst og stærke attraktioner skal styrke helårsturismen i Sydøstjylland17.6.2026 13:46:22 CEST | Pressemeddelelse
Historiske pejlemærker, moderne oplevelser, levende købstæder, fjorde og øer spiller hovedrollerne i en ny udviklingsplan, der skal styrke turismen i det sydøstlige Jylland frem mod 2030. Målet er blandt andet 3,4 mia. kr. mere i turismeomsætning og flere gæster uden for højsæsonen.
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
