Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune afholder borgermøde for Bylderup Bov, Rens og omegn

Del

Sammen med Rens Egnsråd og Borgerforeningen for Bylderup Bov, Bylderup og Lendemark inviterer Aabenraa Kommune alle interesserede til borgermøde mandag 28. maj i Bylderup Idrætscenter, hvor udviklingsperspektivet for Ålandet præsenteres.

Efter måneders arbejde er et forslag til udviklingsperspektiv for Ålandet færdigt og klar til at blive præsenteret for alle interesserede 28. maj kl. 19 i Bylderup Idrætscenter.

Formanden for Vækstudvalget for Land og By, Philip Tietje, ser frem til, at udviklingsperspektivet bliver præsenteret for områdets borgere.

- Jeg håber, at der møder mange borgere op, som er interesserede i udviklingen af deres lokalområde. Der har indtil nu været en hårdtarbejdende gruppe af frivillige, som har lagt mange kræfter i udviklingsarbejdet det sidste år. Der skal nu skabes et solidt samarbejde på tværs af landsbyerne, og der er brug for flere hænder fra alle aldersgrupper i det videre forløb. Jeg glæder mig til at se og høre, hvad borgerne i området synes om udviklingsperspektivet, siger Philip Tietje, der sammen med medlemmer af Aabenraa Kommunes Vækstudvalg for Land og By deltager i mødet.

Udviklingsperspektivets form og idéer er blevet til i et samarbejde mellem lokale borgere, erhvervsliv, foreninger, Rens Egnsråd, Borgerforening for Bylderup Bov, Bylderup og Lendemark, MOVE arkitektur og Aabenraa Kommune. Processen har været bygget op om et indledende idémøde for alle interesserede efterfulgt af fire arbejdsgruppemøder, hvor en frivillig lokal arbejdsgruppe har været med til at uddybe udviklingsperspektivets indhold.

Til mødet er der mulighed for at stille spørgsmål til udviklingsperspektivet og dens indhold. Derefter sendes perspektivet i fire ugers høring, hvor der er mulighed for at komme med indsigelser eller kommentarer til udviklingen i området.

Der kan læses mere om processen, arbejdsgruppens arbejde og høringsperioden her.

https://www.aabenraa.dk/borger/flytning-bolig-og-byggeri/udviklingsplaner/udviklingsperspektiv-bylderup-bov-rens-og-omegn/

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum