DI Sønderjylland

Aabenraa blandt de ti mest effektive kommuner

Del

Aabenraas virksomheder er blevet langt mere tilfredse med den måde, kommunen behandler deres sager. Det svarer virksomhederne i DI’s årlige undersøgelse af den service og de forhold, som kommunen byder dem. Også jobcentret får roser med på vejen.

Der er blevet sat fut under sagsbehandlingen i Aabenraa Kommune. Det svarer de lokale virksomheder i DI’s årlige erhvervsklimaundersøgelse. Aabenraa er den niendebedste kommune, når det gælder behandlingen af virksomhedernes bygge- og miljøsager og sager om sygedagpenge. Det er en fremgang på hele 45 pladser siden sidste år.

- Jeg ved, at det har været et krav fra byens borgmester, at sagsbehandlingstiden skulle i bund, og det oplever virksomhederne nu, at den er. At man hurtigt kan få byggegodkendelse eller tilladelse til at komme i gang med en ny forretning er helt afgørende for vores virksomheder. En langsommelig sagsbehandling koster på bundlinjen, fordi produktionen risikerer at halte efter. Så det er et vigtigt område, kommunen udmærker sig på, siger formand for DI Sønderjylland Erling Duus.

Også virksomhedernes adgang til nye medarbejdere er blevet bedre. Her peger virksomhederne på, at særligt jobcentret har forbedret sin indsats. Jobcentrets indsats alene rykker hele 33 pladser frem i år.

- Vi ved fra sidste års undersøgelse, at nye medarbejdere står højest på virksomhedernes ønskeliste til kommunen. Så det må man sige, at kommunen har taget til sig. Mange virksomheder melder, at de har godt gang i salget. Derfor er det vigtigt, at kommunen hjælper med at finde de medarbejdere, som virksomhederne i Aabenraa har brug for. For mangler de hænder, kan det hurtigt blive en meget uheldig hæmsko, som i sidste ende kan betyde, at virksomheder må takke nej til ordrer, siger Erling Duus.

Samlet set lander Aabenraa Kommune på en 36. plads ud af alle landets kommuner. Det er en lille tilbagegang på to pladser siden sidste år.

Én af årsagerne findes i statistikkerne, som også tæller med i DI’s undersøgelse. Det er f.eks. statistik over borgernes uddannelsesniveau, skatte- og afgiftstrykket i kommunen og antallet af nystartede virksomheder. På de statistiske data er Aabenraa samlet faldet med 30 pladser siden sidste år, og det påvirker den samlede vurdering af erhvervsvenligheden i Aabenraa Kommune.

Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2017:

- DI’s undersøgelse Lokalt Erhvervsklima 2017 er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er ottende år i træk, at DI laver undersøgelsen.

- 7.600 virksomheder inden for Dansk Industris brancher, bl.a. produktion, transport, fødevarer, engroshandel og service har svaret på undersøgelsen i 2017. De har blandt andet vurderet kommunernes overordnede erhvervsvenlighed og helt specifikke erhvervsvilkår som f.eks. skattetryk, kommunal sagsbehandling, adgang til arbejdskraft, infrastruktur og kommunernes image mv.

- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.

- 96 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. To mindre kommuner Læsø og Fanø deltager ikke.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger – kontakt konsulent Gordon Trier Holm, mail gth@di.dk, tlf.: 2949 4606 eller pressekoordinator Jeanette Løv Rasmussen, mail: jlra@di.dk, tlf.: 2347 7178.

Billeder

Links

Information om DI Sønderjylland

DI Sønderjylland
DI Sønderjylland



For yderligere information om DI Sønderjylland:

Konsulent Gordon Trier Holm
Mail: gth@di.dk
Tlf. 3377 3986
Mobil: 2949 4606

Chefsekretær Lissen S. Bundgaard
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702

Følg pressemeddelelser fra DI Sønderjylland

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra DI Sønderjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum