A. P. Møller Fonden donerer 5,6 millioner til Genforeningspark i Aabenraa
6.3.2019 15:36:54 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

- Jeg er utrolig glad for, at A. P. Møller Fonden støtter Genforeningspark-projektet, der vil blive et samlingspunkt og et grønt åndehul i Aabenraa, og som har stor historisk betydning for Sønderjyllands genforening med resten af Danmark.
Sådan lyder det fra Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen, efter at A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har givet tilsagn om at bevilge 5,6 millioner kroner til en Genforeningspark, som skal ligge foran Folkehjem i Aabenraa.
100-året for Genforeningen i 2020 er lige om hjørnet, og det har Aabenraa Kommune ønsket at bidrage til ved at omdanne netop arealet foran Folkehjem og Aabenraa Bibliotek til en Genforeningspark. Projektets ambitioner kan med bevillingen nu blive ført ud i livet, hvilket betyder, at man kan skabe en fortælling om de 3.000 danskere, som stod og hørte H. P. Hanssens tale på Folkehjems balkon 17. november 1918, ved fodaftryk i fliserne.
- Med de 12,775 millioner kroner Aabenraa Kommune selv har afsat, bevillingen fra A. P. Møller Fonden samt bevillingen på én millioner kroner fra Bitten og Mads Clausens Fond, så får Genforeningspark netop det udtryk, hvor fortid, nutid og fremtid smelter sammen, siger Thomas Andresen og tilføjer:
- Derudover får Aabenraa Bibliotek og Folkehjem en fælles indgang, der bringer de to institutioner tættere sammen om Genforeningens historiefortælling. Samtidig bliver det oprindelige bakkedrag på den nordlige del af grunden genskabt, ligesom der vil blive etableret erstatningsparkeringspladser.
Arbejdet med at etablere Genforeningsparken går i gang efter sensommeren 2019 og vil stå klar til den store fejring af Genforeningen 2020 næste år.
Fakta om Genforeningsparken
I 2020 fejres markeringen af 100-året for Genforeningen, der både lokalt og nationalt er en vigtig historisk og kulturel begivenhed. I den forbindelse ønsker Aabenraa Kommune at bidrage til markeringen af 100-året for Genforeningen ved at omdanne arealet foran Folkehjem og Aabenraa Bibliotek til en Genforeningspark.
Visionen for Genforeningsparken er, at parken skal være en attraktion og et grønt åndehul i Aabenraa, som danner rammen om større arrangementer og begivenheder både i forbindelse med Genforeningen 2020 og efterfølgende, men skal også i sig selv være et interessant byrum, der giver værdi til området – både æstetisk og funktionsmæssigt.
I Genforeningsparken vil der være mulighed for læring, da der blandt andet er skitseret en integreret tidslinje i belægningen samt historiske citater i bænkene omkring i parken. Der bliver etableret en legeplads og springvand, og samtidig vil parken fungere attraktivt for ophold ved soltrappen – med særlig belysning om aftenen – og de små siddenicher omgivet af det grønne og bybrønden.
Kontakter
Borgmester, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Projektleder Drift og Anlæg, Naja B. Hansen, tlf.: 73 76 70 77; e-mail: nlh@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:
- Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
- Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 14:28:57 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
CSR-mærket Aabenraa markerer jubilæum9.1.2026 14:03:39 CET | Pressemeddelelse
I jubilæumsåret for CSR-mærket oplever Aabenraa Kommune fortsat stigende interesse fra virksomheder, der engagerer sig i social ansvarlighed og inklusion på arbejdsmarkedet.
Fondsstøtte gør Rødekros nye samlingspunkt endnu stærkere22.12.2025 10:12:29 CET | Pressemeddelelse
Lokale og Anlægsfondens støtte på 5 millioner kroner er med til at løfte ambitionerne og skabe et stærkere og mere attraktivt samlingspunkt i Rødekro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
