
Foråret er højtid for aggressive og deprimerede hunde

Hvis din hund snart skal i løbetid, er der flere ting, du bør holde øje med efterfølgende. Det hænder nemlig, at tævehunde ændrer adfærd og bilder sig selv ind, at de er drægtige. Ifølge Danmarks Statistik er der cirka 500.000 hunde i Danmark. Omkring 40 procent af alle tæver oplever falsk drægtighed en til to måneder efter deres løbetid. Da tævehunde oftest er i løbetid først på året, er foråret højtid for hunde, der oplever falsk drægtighed.
– Falsk drægtighed opstår, hvis en hund forstyrres af hormonet prolaktin, der normalt forbereder den på at skulle føde. Dette hormon kan forekomme hos hunde, selv hvis de ikke er blevet parret. Det hænger sammen med, at der stadig er en smule vildhund i vores kæledyr. Hos vildhunde er det som regel kun alfatæven, der føder, mens de andre tæver bliver falsk drægtige for at kunne hjælpe med at lade hvalpene die, hvis der skulle ske hende noget, forklarer dyrlæge Helle Texel fra Ceva Animal Health.
Fysiske og psykiske tegn
Foruden at ændre din hunds adfærd kan falsk drægtighed medføre, at din hund tager på, selvom den ikke er blevet parret efter løbetiden.
– Hormonerne påvirker tæven, så mælkekirtlerne hæver. I nogle tilfælde dannes der også mælk i kirtlerne. Desuden vil hunden ofte miste appetitten og blive deprimeret. Mange tæver begynder også at bære rundt på deres tøjdyr, som om de var hvalpe. For at hunden ikke skal blive aggressiv, kan det gavne at fjerne ’hvalpene’, tilføjer Helle Texel.
Motion og medicin kan hjælpe
Falsk drægtighed varer ofte flere uger, og selvom det oftest går over af sig selv, reagerer tæver forskelligt. Motion kan være med til at dæmpe symptomerne på falsk drægtighed og forbedre hundens appetit, men alligevel kan der komme komplikationer, hvor et besøg hos dyrlægen kan være værdifuldt.
– Hvis du er uheldig, kan tæven få mælkekirtelbetændelse, fordi hun vasker sig og sutter på mælkekirtlerne. Det er også vigtigt at få tjekket, om hunden har fået mælkeknuder, der i 50 procent af tilfældene kan være brystkræft. Ved at sterilisere tæven undgår du, at falsk drægtighed kommer tilbage igen. Hvis du ikke er interesseret i sterilisation, kan tæven behandles medicinsk. Ved medicinsk behandling hæmmes symptomerne, og hunden er tilbage til sit normale jeg inden for tre til syv dage, uddyber dyrlæge Helle Texel.
Nøgleord
Kontakter
Helle Texel
Dyrlæge, Ceva Animal Health A/S
(+45) 26 19 79 81
Helle.texel@ceva.com
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Ceva Animal Health A/S
Ceva Animal Health A/S i Vejle er et datterselskab af det franske medicinalfirma Ceva Santé Animale. Ceva leverer lægemidler, vacciner og frihandelsvarer til alle dyrearter, som hovedsageligt produceres på egne fabrikker i EU. www.ceva.dk
Følg pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ceva Animal Health A/S
Viden fra markedsanalyser skal sikre bedst mulig rådgivning30.8.2018 13:03:46 CEST | Pressemeddelelse
For at kunne tilbyde bedre rådgivning opruster Ceva Animal Health inden for markedsanalyser. Større indblik i dyrlægers og landmænds rutiner og vaner sikrer bedre service samt rådgivning i en korrekt anvendelse af medicin.
Erfaren dyrlæge får nøglerolle hos lægemiddelproducent6.8.2018 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Svinedyrlæge med erfaring som driftsleder for svinebesætning skal håndtere teknisk service vedrørende vacciner og diagnostik ved Ceva Animal Health. Michael Albin Larsen bliver bindeleddet til dyrlæger og landmænd.
Nyt injektionsmiddel mod parasitter i kvæg må også bruges til malkekøer5.6.2018 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ceva Animal Health lancerer et nyt lægemiddel til injektion mod parasitter i kvæg. Særligt økologiske kvægbrugere har økonomiske og dyrevelfærdsmæssige fordele ved at behandle mod parasitter.
Sådan skaber du tryghed hos din hvalp i den første tid i det nye hjem19.5.2018 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny hvalp er et lykkeligt højdepunkt for en familie, men en stor omvæltning for hvalpen. Hvalpe er følsomme i deres socialiseringsperiode, og veterinærsygeplejerske anbefaler derfor tryghedsskabende feromoner.
Producent af dyremedicin opruster med svinefaglig produktchef9.4.2018 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Som et led i en omstrukturering og forstærkning af det svinefaglige team, indtræder dyrlæge Anja Vallø Kibsgaard som ny produktchef for Ceva Animal Healths varer og services målrettet Nordens svineproducenter.