Gjensidige Forsikring køber Mølholm Forsikring af PFA Pension
16.1.2017 00:00:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

PFA har siden sommeren 2016 videreudviklet sin strategi på sundheds- og forsikringsområdet, og vil med salget af Mølholm Forsikring fremover fokusere på at udbyde forsikringsydelser sammen med firmapensionsordninger. PFA skærper dermed sit fokus på det samlede sundheds- og forsikringsarbejde med sine firmakunder.
Koncerndirektør i PFA og bestyrelsesformand i Mølholm Forsikring, Jon Johnsen siger:
- Vi er meget tilfredse med salget af Mølholm Forsikring. Fremover vil PFA se forebyggelse, behandling og forsikringsydelser endnu mere i en sammenhæng, når vi arbejder sammen med vores firmakunder om deres ordninger hos os. Derfor sælger vi nu Mølholm Forsikring, så vi kan fokusere målrettet på dette arbejde.
Han uddyber:
- PFA har siden købet i 2013 været tilfredse ejere af Mølholm Forsikring, og ejerskabet har været en god investering for os. Samtidig har vi i forhold til PFA’s egne sundhedsydelser gennem årene kunnet drage nytte af at dele erfaringer med Mølholm Forsikring. Det har været positivt for PFA.
Mølholm Forsikring har været ejet af PFA siden 2013 og har opnået en markant omsætningsstigning fra 313 mio. danske kr. i 2013 til 404 mio. danske kr. i 2016. PFA sælger således en virksomhed i vækst.
Gjensidige ser frem til at overtage Mølholm Forsikring, idet opkøbet sker ud fra nogle klare strategiske overvejelser.
- Teknologi, demografi og kundeadfærd har indflydelse på Gjensidiges fremtidige strategi, hvilket betyder, at vi ønsker strategisk vækst inden for sundhedsområdet. Vi er meget tilfredse med at kunne indtage en fremtrædende rolle i Danmark med købet af Mølholm Forsikring, siger koncernchef Helge Leiro Baastad.
Med opkøbet bliver Gjensidige den førende udbyder af sundhedsforsikringer i et marked, der vokser år for år.
- Vi er meget opmærksomme på, at vi med opkøbet får en unik position, der også styrker os på erhvervsmarkedet, hvor vi i disse år oplever et stort behov for at nytænke og forudse vores kunders ændrede behov, som kan opstå på helt nye områder. Derfor er det også vigtigt for os, at vi står stærkt på sundhedsforsikringsområdet, som er et marked i vækst, og hvor vi med Gjensidiges nordiske erfaringer håber at kunne tilføre endnu mere værdi til vores kunder,” siger Kim Rud-Petersen, som er koncerndirektør for Nordic i Gjensidige.
Mølholm Forsikring har 75 ansatte. Selskabet har en god lønsomhed, og der er mulighed for synergier med Gjensidiges øvrige virksomhed. Selskabet vil blive en del af Nordic i Gjensidige, som ledes fra Danmark.
Salget er betinget af godkendelse fra det danske og norske Finanstilsyn samt konkurrencemyndighederne og forventes gennemført i første halvår 2017. Parterne har aftalt ikke at offentliggøre prisen.
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschef
Tlf:27 52 51 06trine.andrup@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
4 ud af 10 danskere rammes mentalt af økonomiske bekymringer15.4.2026 07:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiske bekymringer fylder mere end blot i budgettet. For mange danskere sætter bekymringerne sig også i kroppen og påvirker både humør, energi og søvn. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Populær trend: Så mange danskere tracker sin sundhed10.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Ure, armbånd eller ringe der måler forskellige sundhedsdata, er efterhånden gledet ind i mange danskers hverdag som små digitale heppekor. Men selvom teknologien kan være motiverende, kan den også give bagslag fortæller fagchef.
11 gange dagligt: Tabt gods skaber farlige situationer på vejene4.4.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 4000 gange sidste år det seneste år er tabt gods endt på statsvejene, viser nye tal, som Vejdirektoratet har udleveret til Gjensidige. Det svarer til 11 gange dagligt, og skab skaber farlige situationer for både trafikanter og arbejderecpå vejene advarer skadedirektør.
6 ud af 10 boligkøbere springer rådgivningen over1.4.2026 08:46:16 CEST | Pressemeddelelse
For mange danskere foregår jagten på drømmeboligen uden en ekspert ved deres side. Kun hver tredje boligkøber tager en byggesagkyndig eller køberrådgiver med i boligkøbet, viser en ny undersøgelse.
Over 1.000 gange om året: Så mange bilister er sigtet for vanvidsbilisme30.3.2026 07:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag er det præcis fem år siden, reglerne om vanvidsbilisme blev indført. Siden da er der blevet sigtet omkring tre bilister dagligt, mens der er solgt konfiskerede biler for et stort millionbeløb. Det viser en ny opgørelse, som Rigspolitiet har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

