Cabotagekørsel i udlandet fylder stadig mere for danske vognmænd
24.2.2017 18:00:00 CET | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse

Når en udenlandsk lastbil afleverer gods i Danmark, må den kun køre få ture internt i Danmark, for at undgå tomkørsler og spilddage. Denne type kørsel kaldes cabotage. For at forhindre snyd med ordningen og bremse cabotage-kørslen vil flere partier stramme kontrollen med udenlandske lastbiler i Danmark.
Ser man på statistikkerne, er der dog ikke meget, der tyder på, at cabotage-kørslen stiger. Siden 2008 har udenlandske lastbilers kørsel med gods internt i Danmark, cabotage-kørslen, ligget omkring 350 mio. tonkm. Tonkm. er et mål, der kombinerer vægten af godset, og den afstand godset flyttes.
I samme periode er den samlede mængde transporteret gods fra et sted til et andet inden for Danmarks grænser til gengæld steget fra 11 mia. til 13 mia. tonkm. i 2014. Det betyder, at andelen af godstransport på vej internt i Danmark, der bliver kørt som cabotage, er faldet fra 3,2 pct. i 2008 til 2,5 pct. i 2014.
Faldende dansk godstransport i udlandet
Ser man på danske vognmænds cabotage-kørsel i udlandet er billedet anderledes. Ud af alle de danske lastvognes transporter i andre lande, er cabotagekørslen steget fra 2,9 pct. i 2008 til 13 pct. i 2015. Andelen af udenlandsk kørsel i Danmark, der er cabotage-kørsel, ligger derimod stabilt omkring 2,5 pct. fra 2008 til 2014.
I perioden fra 2008 og frem er mængden af dansk transporteret gods i udlandet dog faldet fra 8,8 mio. tonkm. til 3,0 mio. tonkm. Samtidig er antallet af danskere ansat i transporterhvervet faldet i forlængelse af finanskrisen og ikke steget siden. I 2015 var 28.700 beskæftiget med vejtransport. Det er flere end i året før, men færre end de 32.600, der transporterede gods på vejene i 2008.
Nøgleord
Kontakter
Peter Ottosen, 39 17 30 25
Magnus Nørtoft, 39 17 31 98
Billeder
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




