Jomfrustien tager form - kig arkitekterne over skulderne
17.2.2017 11:01:03 CET | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Har du gode ideer til, hvad der kan ske i byrummet? Vil du have indflydelse på en hel bydel? Eller er du bare nysgerrig og brænder for at følge arbejdet med Jomfrustien – Levende rum i Haderslev? Hvis du kan svare ja til et af ovenstående spørgsmål, så vil Haderslev Kommune og Provas gerne invitere dig med til et værkstedsmøde den 2. marts kl. 19 på Haderslevhus i Haderslev.
”Vi er i fuld gang med en masterplan for Jomfrusti-bydelen, men jeg tror, mange beboere og erhvervsdrivende i området har brug for en status på arbejdet, og så vil vi også fortsat gerne have input og idéer til det fremtidige arbejde”, siger borgmester H.P. Geil om baggrunden for værkstedsmødet.
Jomfrustien – Levende rum i Haderslev har fra starten været et projekt, hvor borgere, erhversdrivende og andre interesserede har været involveret i arbejdet, og det er Provas og Haderslev Kommunes ønske, at det fortsætter.
Jomfrustien ligger som en pulsåre gennem Haderslev by og forbinder midtbyen med havnebydelen. Bydelen trænger til en omfattende byfornyelse. Samtidig er Jomfrustien udpeget som ét af de områder, der skal klimasikres for at kunne håndtere store mængder vand.
Der er en stærk vision om, gennem et tæt samarbejde mellem Haderslev Kommune og Provas, at koble investeringerne i byfornyelse og klimasikring, så der skabes synergi og merværdi for alle parter, borgere, erhverv og ejere.
”De overordnede rammer for projektet er ved at blive fastlagt - sker endeligt på byrådsmødet i februar. Men alt det sjove med selve formgivningen og indretningen af byrummene er netop nu på arkitekternes tegnebord, og vi er stadig åbne for gode idéer”, siger H.P. Geil.
På værkstedsmødet vil det både være muligt at få en status på projektet og komme med input til forskellige temaer. Der vil blive arbejdet med:
- Spændende bæredygtige løsninger til klimasikring, hvor regnvand håndteres som en ressource, der giver byen kvalitet, spændende oplevelser og aktive byrum
- Hvilke boligtyper der afspejler de nye bosætningsmønstre, hvor f.eks. ældre, singler og studerende efterspørger ”den nemme bybolig”
- kickstart af mere byliv gennem ideer til indretning af park og byrum, der begejstrer og motiverer til aktiviteter i bydelen
Masterplanen laves i tæt samarbejde med BCVA, vinderne af arkitektkonkurrencen for Jomfrusti-projektet, Orbicon og Rambøll. Masterplanen planlægges godkendt i byrådet inden sommerferien. Det bliver Arne Cermak Nielsen og Rune Veile fra arkitektfirmaet BCVA, der giver en status på masterplanarbejdet.
Alle er velkomne til værkstedsmødet på Haderslevhus den 2. marts kl. 19-21.30. Af hensyn til forplejning skal tilmelding ske senest den 27. februar.
Kontakter
H.P. GeilBorgmester
Tlf:21 69 64 71hapg@haderslev.dkBilleder
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
Programmet er klar til Haderslev DOX 202611.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Kultursamvirket og Haderslev Kommune kan en række spillesteder igen i år vise dokumentarfilm og spændende foredrag, når dokumentarfilmfestivalen HADERSLEV:DOX løber af stablen fra den 10. til den 19. marts.
Ulighed i sundhed og sundhedskompetencer - Hvad betyder det når vi taler overvægt?2.2.2026 08:21:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi sikre, at borgere, der lever med høj vægt, får den hjælp de skal bruge og ikke falder mellem sektorer? Det er et EU-projekt med base i Haderslev i gang med at afdække.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
