Patienter beder om diskretion på sygehusene

- Da jeg var indlagt, fik en kvinde på stuen besked om, at hendes sygdom havde spredt sig. Vi lå tre på stuen. Gardinet var trukket for, men det tager jo ikke lyden. Jeg blev enormt ked af det på hendes vegne. Og samtidig var jeg selv ny-diagnosticeret, så jeg blev også meget bange, fortæller 45-årige Charlotte Germann Odgaard, der for fire år siden fik konstateret brystkræft.

En undersøgelse blandt de 744 kræftpatienter i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel viser, at op mod en fjerdedel af patienterne har oplevet, at diskretion og menneskelige hensyn bliver glemt i behandlingsforløbet på sygehuset. Kræftpatienterne beskriver i undersøgelsen f.eks. situationer, hvor alvorlige beskeder om diagnose, spredning af kræft eller uhelbredelig sygdom bliver givet på flersengsstuer og i venteværelser.

Ud fra brugerpanelets tilbagemeldinger har Kræftens Bekæmpelse samlet 12 anbefalinger til, hvordan sygehuspersonalet bedst understøtter diskretion for patienterne.

Laila Walther, afdelingschef i Patientstøtte og Lokal Indsats i Kræftens Bekæmpelse, siger:

- Patienterne viser generelt en stor forståelse for, at det ikke er muligt at være fuldstændige private hele tiden, når man er på et sygehus. ’Man får hård hud på blufærdigheden’, som en patient beskriver det. Men der er grænser, som det er vigtigt ikke at overskride for, at man som patient også kan se sig selv som menneske i systemet. Jeg håber derfor, at sygehusene vil tage de 12 anbefalinger til sig og bruge dem i hverdagen.

En barsk øjenåbner

Charlotte Germann Odgaard har siden kræftdiagnosen været igennem kemobehandling, operation, stråle- og nu antihormonbehandling. I de fire år har hun oplevet mange situationer, hvor både privatsfære og blufærdighed blev overtrådt. Fra at få undersøgt sine bryster af to læger på én gang til oplevelser som den ovenfor.

Charlotte er sygeplejerske og var derfor vant til sygehusverdenen, da hun pludselig selv fik rollen som patient.

 - Jeg fik en øjenåbner på den hårde måde. Pludselig kunne jeg se, hvordan det var at være i det som menneske. Når man er indlagt på en flersengsstue, så giver alle køb på diskretion. Man er nødt til at finde sig i det. Det er jo et spørgsmål om liv og død, så der er ikke rigtig noget valg. Man overgiver sig til systemet og håber på det bedste. Det gør, at man bliver mere passiv og lidt ligeglad, siger Charlotte Germann Odgaard.

Kan også være ubehageligt for de andre patienter

Generelt er det ifølge brugerpanelet særligt i venteområder og på flersengsstuer, at der er risiko for at diskretionen bliver glemt. Her er brug for særlig opmærksomhed, hvis patienternesprivatliv og blufærdighed skal respekteres. Ofte gælder hensynet ikke kun den berørte patient, men også medpatienter på en flersengsstue eller i venteværelset. Brugerpanelets svar viser nemlig meget tydeligt, at det kan være voldsomt grænseoverskridende f.eks. at overhøre andre patienters alvorlige samtaler eller undersøgelser.

- Det er tit meget intime detaljer, man overhører på en flersengsstue. Hvor man tænker: Det her skulle jeg ikke høre. Det er meget grænseoverskridende. Og det betyder, at man holder igen, når man selv taler med lægen på stuen. Det tror jeg, de fleste patienter gør. Følgerne af sygdom og behandling – den betydning, det kan have på resten af livet. Det får man måske ikke spurgt ind til, selv om det fylder. Fordi det er for privat at tale om, når der er andre patienter. Det kan være seksualitet, familielivet, fordøjelsen eller måske, at man er meget ked af det, siger Charlotte Germann Odgaard.

----------------------------------------------------------------------------------

12 anbefalinger fra patienterne til sygehuspersonalet:

Venteområder

• Tag ikke samtaler om sygdom, behandling og private forhold i venteområder
• Kald gerne patienterne ind til undersøgelse og konsultation ved fornavn. Det er mere diskret end at bruge det fulde navn – og mere personligt end et nummer
• Indret gerne venteområder med en diskretionslinje ved skranken til lægesekretæren, så der skabes en naturlig afstand til de andre patienter og pårørende

Flersengsstuer

• Hold så vidt muligt stuegang i private konsultationsrum – både af hensyn til den berørte patient og medpatienterne, som kan opleve, at de bliver tvunget til at lytte med
• Brug altid skærme eller gardiner mellem sengene under samtaler eller undersøgelser
• Giv om muligt patienter med mange følgevirkninger af behandlingen – f.eks. mave- og tarmproblemer – enestue, da det kan opleves meget grænseoverskridende at dele stue og toilet med andre  
• Giv om muligt alvorligt svækkede og døende patienter enestue. Både af hensyn til den berørte patient og til medpatienterne

Samtaler

• Stil ikke spørgsmål om smerter, tarmfunktion, urin og lignende i et rum med andre patienter og pårørende. Det opleves af mange som meget privat
• Tag altid samtaler om alvorlige emner som diagnose, spredning, uhelbredelig sygdom, hospice og død i private rum
• Sid gerne ned under patientsamtaler, også ved stuegang. At give væsentlige beskeder stående kan opleves som mangel på tid og medfølelse

 Undersøgelser

• Præsentér altid alle og deres rolle, hvis der er flere læger eller sygeplejersker i rummet
• Bed ikke patienten om at tage tøjet af, før du er klar til at lave undersøgelsen. Giv gerne et klæde til at dække kroppen

*

Sådan svarede patienterne i undersøgelsen:

En fjerdedel af kræftpatienterne i panelet har overhørt samtaler mellem en anden patient og en læge eller sygeplejerske, som de synes, burde have fundet sted i et privat rum.

Hver femte kræftpatient i brugerpanelet har selv haft samtaler med læger og sygeplejersker, som de mener, burde have fundet sted i et privat rum, men som ikke gjorde det.

Næsten hver femte har undladt at stille spørgsmål til personalet under deres behandling, som de egentlig gerne ville stille, fordi der var andre patienter til stede.

Næsten hver fjerde kræftpatient i panelet har oplevet at deres grænse for blufærdighed er blevet overtrådt i forbindelse med undersøgelse og behandling.

*

Om Kræftens Bekæmpelses brugerpanel

Brugerpanelet er digitalt og består af 1.275 kræftpatienter, pårørende og efterladte fra hele landet. Godt halvdelen er i alderen 50-69 år.

Brugerpanelet er ikke repræsentativt sammensat, og fordelingen af mænd og kvinder, aldersgrupper og diagnoser er derfor ikke den samme, som for den samlede gruppe af kræftpatienter, pårørende og efterladte i befolkningen.

Brugerpanelets svar giver os en god pejling af kræftpatienters og pårørendes erfaringer og behov.

*