

Sampension og Solstra Capital Partners køber Vestas' hovedkontorejendomme i Aarhus

Solstra Capital Partners har sammen med to investorer, Sampension og partnergruppen i Solstra, indgået en aftale med Vestas Wind Systems A/S om køb af deres to markante kontorejendomme på Hedeager 42 og 44 i Skejby, den nordlige bydel i Aarhus.
Ejendommene er bygget af Vestas som domicilejendomme for mindre end ti år siden. Sale og lease back arrangementet giver Vestas mulighed for at fortsætte som lejer i tråd med Vestas’ strategi om at administrere sine ejendomme på en fleksibel og effektiv måde.
De to kontorejendomme er på hhv. 32.000 m² og 30.000 m². Vestas har sit hovedkontor i den ene og anvender delvist den anden sammen med Alm. Brand, der også fortsætter som lejer. Der skal findes nye lejere til den resterende halvdel.
”Investeringen er i tråd med Sampensions fokus på i stigende grad at placere pensionsmidlerne i ejendomme, grunde og infrastruktur. Faktisk forventer vi at investere yderligere op til 7 mia. kr. i ejendomme m.m. over de næste fem år. De to ejendomme er moderne og velbeliggende og med Solstras særlige kompetencer indenfor drift og udvikling af ejendomme, har vi et stærkt fundament for at skabe værdi til både lejere og ejere," siger investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen, Sampension.
Prisen for de to ejendomme udgør 737 mio. kr. Sampension er hovedinvestor i konsortiet og Solstra vil udover sin investering også være asset manager og rådgiver for konsortiet.
”På Hedeager 44 frigør Vestas kontorkvadratmeter, som vi kan konvertere til et moderne multibruger kontorhus, der giver Vestas en mulighed for at få mere fleksible lejeløsninger. Samtidig sikres Vestas en base i Århus ved en længere lejekontrakt på Hedeager 42, der huser deres hovedkontor og strategisk vigtige kvadratmetre til deres test center. Vestas har dermed opnået en optimal blanding af sikkerhed og fleksibilitet i deres lejeforhold samtidig med, at vi har lavet en attraktiv investering”, siger managing partner Johan Ewald Lorentzen, Solstra Capital Partners
Skejby er kendt som "videns-aksen" med masser af erhverv inden for cleantech, IT, health, pharma og madvarer og er i rivende udvikling som det område i Aarhus med den højeste byggeaktivitet de seneste 10 år. Vi finder da også store virksomheder som fx KMD, ATEA, Rambøll, G4S, NCC, Aarhus Universitetshospital og så Vestas i området.
Kontakter
Investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen, Sampension, 40 25 37 02
Managing Partner Johan Ewald Lorentzen, Solstra Capital Partners, 28 40 40 10
Kommunikationsdirektør Søren P. Espersen, Sampension, 40 36 61 50.
Billeder
Information om Sampension
Solstra Capital Partners er en uafhængig investeringsrådgiver, som ejer og rådgiver investeringsselskaber med aktiver for ca. 1,3 mia. euro. primært i Norden. Ejerskabet omfatter bl.a. kontorejendomme, shopping centre, kongres-, hotel-, drifts- og ejendomsselskaber, såsom Bella Center, Crowne Plaza Copenhagen, AC Bella Sky Hotel Copenhagen og driften af Marriott Copenhagen. Derudover er Solstra via datterselskabet Solstra Development en af de større ejendomsudviklere i København.
Sampension er Danmarks tredje største pensionsselskab med samlede aktiver for ca. 270 mia. kr. Sampension har investeret over 35 mia. kr. i alternative investeringer inkl. godt 17 mia. kr. i ejendomme, grunde og infrastruktur. Over de næste fem år forventer Sampension at investere yderligere 15 mia. kr. i alternativer, heraf op til 7 mia. kr. i ejendomme m.m.
Følg pressemeddelelser fra Sampension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sampension
Sampension ansætter ny pressechef6.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rune Lindberg er fra medio august ansat som pressechef i Sampension. Den nuværende presse- og kommunikationschef, Pia Lykke, fortsætter som afdelings- og kommunikationschef. Sampension opruster på kommunikation og ønsker en tættere kontakt med omverdenen. Selskabet er med aktiver på godt 330 mia. kr. Danmarks tredjestørste pensionsselskab. “Vi har budskaber, som vi mener kan gavne danskerne. Det gælder bl.a. at være opmærksom på, at selskaberne opfører sig ordentligt, når man forvalter deres opsparing til pensionen. Derfor styrker vi kommunikationen til omverdenen,” siger kommunikationsdirektør Michael Carlsen, Sampension. Rune Lindberg er 38 år og har tidligere været ansat i DI, PensionDanmark og senest i PFA.
Sampension ansætter ny kommunikationsdirektør20.4.2021 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erfaren profil skal stå i spidsen for Sampensions kommunikationsindsats
15 pct. vækst i indbetalingerne til Sampension3.3.2021 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
2020 bød på solid vækst i kundernes indbetalinger på godt 15 % til 11,7 mia. kroner i Sampension. Indskud udgjorde 2,8 mia. kr., hvilket er en stigning på 59 %. Samtidig med vækst og øget aktivitet holdes omkostningerne til administration i ro på 384 kr. pr. forsikrede. Året viste også et øget fokus på ansvarlige investeringer med faldende klimaaftryk til følge.
Pensionskunder får stor gevinst på Boozt-aktier3.2.2021 10:27:10 CET | Pressemeddelelse
Pensionsselskabet Sampension har solgt sin aktieandel i online modetøjsforretningen Boozt for næsten trekvart milliard kroner. Det kommer nu pensionskunderne til gode.
Afkast runder 10 mia. kr. i 202012.1.2021 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sampension Liv har samlet set opnået 10,3 mia. kr. i afkast i 2020. I markedsrente har kunderne opnået op til 7,7 pct. i afkast afhængig af alder og risiko. I gennemsnitsrente udgjorde afkastet 6,5 pct.