Hun startede som tredje dreng i Tryllefløjten

Den 5. februar 2017 kan operasangerinden Hanne Fischer fejre sit 25-års jubilæum på Det Kgl. Teater. For tiden har hun stor succes i operaen Dead Man Walking, hvor anmelderne har uddelt store roser til forestillingen og hendes præstation.

Hanne Fischer er født på fødeklinikken i Hostrups Have på Frederiksberg i 1966 og opvokset i Bagsværd med to ældre brødre. Hendes far var folkeskolelærer og underviste i musik og hendes mor var sygeplejerske.

I hjemmet blev der spillet meget musik, klassisk som jazz og Hannes mor, som stadig lever den dag i dag (hun er 90 år) mindes, at Hanne allerede kunne nynne ”Jeg ved en lærkerede”, da hun var ½ år gammel.

Da Hanne var tre år kom hun i den lokale børnehave, hvor der blev sunget meget. Hun fik som ca. 6 årig stukket en blokfløjte i hånden, og gik på Musikhøjskolen i København. Blokfløjten blev dog ingen succes – og Hanne stoppede, men hun mindes stadig ”Bitte Ellen” fra Løkken – som var hendes lærer.

Hanne Fischer startede til klaver, hvilket foregik i en dunst af stegte frikadeller, da undervisningen var henlagt til skolens skolekøkken. Repertoiret var ikke det klassiske, men hendes klaverlærer, Poul Erik Christensens arrangementer af Abba-melodier.

Som 10-årig startede hun i Stengård Kirkens Pigekor, som i 2016 har fejret 50 års jubilæum. Egentlig var Hanne slet ikke specielt glad for klassisk musik, slet ikke opera. Tanken og drømmen om at være sanger, strejfede hendes slet ikke, til trods for – at hun, fra hun var 11 år  – var fast solist ved korets koncerter rundt omkring i Danmark og også i Europa – Hun blev i koret, til hun var omkring 19 år, og det blev en vigtig grundsten i hendes opvækst.

Opera var stadig på ingen måde noget, som vakte begejstring hos Hanne, men da hun i 1986 startede til sangundervisning hos Vagn Thordal, begyndte en ny verden at åbne sig.

Hanne startede, da hun var 21 år på konservatoriet i København.

Bjørn Wiinblad, gav hende en indspilning af henholdsvis Cosi Fan Tutte og Rosenkavaleren – og så sagde det bare ”bang” – han tog hende med til Salzburg Festspillene, hvor hun så en lang række forestillinger, og hvor hun oplevede Elisabeth Schwarzkopf og Peter Ustinov (som Hannes moster havde være au-pair-pige hos i USA) sætte en forkortet opsætning af Figaros Bryllup op på Mozart Teum.

Sammen med en gruppe af sangelever på musikkonservatoriet, opførte hun Mozarts ”Cosi Fan Tutte” på Borups Højskole i 1989, hvor hun sang Dorabella. Et projekt, hvor Hanne sammen med bl.a. sopranen Elsebeth Dreisig stod på vaskeri og farvede stofferne til kostumerne. Elever fra andre kunstneriske uddannelser lavede scenografi, kostumer og lys – og alt sammen var det arrangeret og planlagt af eleverne selv - fra fondsstøtte over produktion til pressemeddelelser til at stå på scenen og synge. Frans Rasmussen var musikalsk leder af produktionen og Ib Flemming Hansen instruerede.

Det blev en stor succes og konceptet udviklede sig til Figaros Bryllup på Hofteatret i 1990, hvor Peter Schrøder instruerede. Og her sang Hanne første gang rollen som Pagen Cherubino. Operaakademiet fik brug for hende som assistent ved et projekt på Gamle Scene i 1991 og senere på året blev hun optaget som elev på Opera Akademiet.

I 1992 debuterede Hanne Fischer på det Kgl. Teater som 3. Dreng i Tryllefløjten og samme år fik hun kontrakt på Operaen i Kiel, hvor hun startede efter endt diplomeksamen fra konservatoriet i august 1993.

Inden da havde hun sunget Cherubino i instruktøren Vibeke Bjelkes opsætning af Figaros Bryllup på Gamle Scene i februar 1993 og sunget titelrollen i ”La Perichole” ved en livetransmitteret koncert i Radio Husets Koncertsal.

Efter flere år i udlandet, valgte Hanne at flytte tilbage til Danmark.

I dag bor Hanne, hvor hun blev født – nemlig i Hostrups Have – sammen med sønnen Mathias på 7 år.