Deltag i gratis børneeksemskole i Viborg

Smøreteknik, myter om hormoncremer og kløe ved sengetid eller under idræt. Alle er de blandt de emner, der vejledes i, når Astma-Allergi Danmark holder eksemskole torsdag den 9. marts i Viborg med særligt fokus på børneeksem.
- Arrangementet er en virkelig god mulighed for at blive opdateret med den allernyeste viden og få en masse gode råd om børneeksem. Mange med børneeksem - også kaldet atopisk eksem - befinder sig nemlig i en ond spiral med kløe og voldsomme udbrud. Derfor vil vi på eksemskolerne have særligt fokus på, hvordan du slår automatpiloten fra og kommer kløen i forkøbet, siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.
Hvem kan få glæde af eksemskolen?
Astma-Allergi Danmarks populære eksemskoler er for unge, voksne og forældre til børn med børneeksem. Aftenen styres af garvede eksemeksperter, hvor professor fra dermatologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Charlotte Mørtz, vil fortælle om den nyeste viden inden for området. Sygeplejerske og allergikonsulent Annemarie Yde-Andersen kommer med praktiske råd til hverdagens udfordringer, når man har eksem. Og derudover vil Rikke Lystbæk Thygesen fra Astma-Allergi Danmarks rådgivning svare på spørgsmål og give vejledning.
- På eksemskolerne vender vi også emner som arvelighed, miljø, hudpleje og allergiøkonomi. Men vores erfaring er, at det er den evindelige kløe i hverdagen med børneeksem, der fylder rigtigt meget hos de berørte, så det får selvfølgelig særligt fokus, siger rådgivningschef Betina Hjorth.
Undervisningen indeholder også konkrete smøretips og råd om, hvordan man hjælper sit barn, der lider under kløen. Derudover vil der være plads til at stille spørgsmål og mulighed for at få prøver af forskellige hudplejeprodukter i pausen.
Ta’ med på eksemskole i Viborg
- Tid: Torsdag den 9. marts kl. 18.30-21.30
- Sted: Golf Hotel Viborg, Randersvej 2, 8800 Viborg
- Tilmelding: Gratis for alle, men husk at tilmelde dig ved at skrive til rt@astma-allergi.dk eller ring til Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11. Husk at oplyse e-mailadresse og antal deltagere.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
Betina Hjorth, Rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark
tlf. 43 22 16 82
Billeder

Links
Information om Astma-Allergi Danmark
Om Astma-Allergi Danmark
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Læs mere om astma og Astma-Allergi Danmarks arbejde
De gratis eksemskoler kan lade sige gøre via økonomisk støtte. I 2017 er det ved hjælp af bidrag fra Actavis, La Roche-Posay, LEO Pharma AB, Pierre Fabre Dermo-Cosmétique Nordic A/S og Unilever. Det faglige indhold på eksemskolerne er uafhængigt af den økonomiske støtte.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
Nu er sæsonen for birkepollen i gang7.4.2025 08:03:47 CEST | Pressemeddelelse
Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.
Nu er pollensæsonen for elm i gang20.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det lune vejr sætter skub i blomstringen af elmetræers blomster, og derfor skyder Astma-Allergi Danmark pollensæsonen for elm i gang og udsender fra i dag Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling for elm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum