Ny genbrugsplads på plads i Haderslev
Byrådet har besluttet, at Haderslev Kommunes nye genbrugsplads skal ligge syd for Knavvej - ud mod Aabenraa Landevej. Hovedparten af området på knap 7 hektar ligger p.t. brak og ejes af Haderslev Kommune. Området er lokalplanlagt som kolonihaveområde, men er ikke blevet udnyttet til formålet.
Bestyrelsesformand for Provas Kjeld Thrane er glad for, at byrådet nu har truffet beslutning om placeringen af den nye genbrugsplads:
- Vi har en ambitiøs affaldsplan i Haderslev Kommune. Skal den lykkes, skal det være meget nemmere for vores kunder at sortere og komme af med deres affald. Nu har projektledelsen i Provas en konkret ramme at arbejde med i forhold til at udarbejde en klima- og fremtidssikret genbrugsplads med plads til sortering og formidling – og ikke mindst et mere sikkert arbejdsmiljø for vores ansatte, siger Kjeld Thrane.
Mest bynære placering
Der var fire lokaliteter i spil til den nye genbrugsplads, én i den nordlige ende af Haderslev og tre i den sydlige del. Begrundelsen for valget af Knavvej er, at det er den mest bynære af de fire lokaliteter, og der er gode trafikforhold til området – ca. 1100 borgere vil hver dag bruge pladsen. Derudover har området nogle spændende landskabsforhold, som skal indtænkes i udformningen af pladsen.
Borgmester H.P. Geil er tilfredshed med, at placeringen af den nye genbrugsplads nu er på plads:
- Den nye genbrugsplads har et stort økonomisk- og miljømæssigt potentiale. Vi får mulighed for at lave fremtidens genbrugsplads, som kan bruges i mange år frem. Pladsen skal indrettes, så vi får mulighed for at påvirke borgernes genbrugs- og sorteringsvaner endnu mere, så vi kan genanvende alt det, der bliver afleveret på genbrugspladsen. Det er målet i kommunens affaldsplan 2025, og vigtigt hvis vi skal skabe et bæredygtigt fundament for kommende generationer”, siger H.P. Geil.
Bygge- og anlægsarbejdet i udbud
Projektering af den nye genbrugsplads sættes i gang straks efter nytår. I første halvdel af 2017 skal der udarbejdes byggeprogram, dispositions- og projektforslag. Senere på året skal der udarbejdes hovedprojekt og udbudsmateriale, så bygge- og anlægsarbejdet kan sendes i offentligt udbud ved årsskiftet 2017-18. Den nye genbrugsplads forventes at stå færdig i 2019.
På billedet fra venstre: Bestyrelsesformand Kjeld Thrane, borgmester H.P. Geil, projektleder Christian Hylgaard og projektleder Birthe Holm.
Kontakter
H.P. Geil, borgmester i Haderslev Kommune, tlf. 21 69 64 71
Kjeld Thrane, bestyrelsesformand i Provas, tlf. 20 27 48 52
Birthe Holm, projektleder i Provas, tlf. 76 64 86 13
Katrine Møller Madsen, kommunikationsrådgiver i Provas, tlf. 29 36 90 66
Information om Haderslev Kommune
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Kommune køber hotel i Gram til nedrivning25.6.2025 10:58:50 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune besluttede på deres møde tirsdag at købe Hotel Gram. Bygningen er registreret som bevaringsværdig, men har vist sig at være i så dårlig stand, at den er egnet til nedrivning.
Haderslev Idrætscenter får ny leder med rødder i det lokale20.6.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Nørup Schmidt er den nye mand i spidsen for Haderslev Idrætscenter. Han har solid erfaring med idrætsfaciliteter fra henholdsvis Vejle, Kolding og senest Aabenraa Kommune. Og så er han født og opvokset i Haderslev.
Haderslev Kommune klar til Ældreloven19.6.2025 09:05:24 CEST | Pressemeddelelse
Når den nye ældrelov træder i kraft 1. juli skal landets kommuner tilbyde sammenhængende helhedspleje til kommunens borgere. I Haderslev Kommune har plejepersonalet allerede igennem en længere periode arbejdet i mindre, tværfaglige teams, der selv koordinerer og planlægger arbejdet ud fra borgernes behov.
Haderslev er værter for stort cykelløb10.6.2025 08:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Til august er Haderslev Kommune vært ved endnu et cykelløb. Det er fremtidens cykelstjerner, der gæster Haderslev, når kommunen lægger veje til Danmarksmesterskaberne for U23 og børne- og ungdomsklasserne i enkeltstart og linjeløb.
KAMMA SVENSSON – illustrationernes foregangskvinde3.6.2025 13:19:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. juni åbner Historie Haderslevs udstilling om den sønderjyske kunstner Kamma Svensson. Udstillingen indeholder originale værker, skitser, illustrationer, trykplader, plakatudkast, samt en række centrale citater om Kamma Svenssons liv og virke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum