EuroEyes

Dine øjne tørrer ud om vinteren – fem råd hjælper dig gennem kulden

Del
Vintervejret kombineret med ændringer i vores adfærd, når temperaturerne falder, udtørrer øjnene og giver både kløe og irritation. Følg øjenlægens fem råd til, hvordan du passer på øjnene i den kolde tid.
Med vinteren følger tørre og irriterede øjne, men en række gode råd kan hjælpe dig og dit syn gennem de mørke måneder. Foto: PR.
Med vinteren følger tørre og irriterede øjne, men en række gode råd kan hjælpe dig og dit syn gennem de mørke måneder. Foto: PR.

I takt med vinterens komme lider flere danskere af udtørrede og irriterede øjne. Det skyldes både årstidens tiltagende kulde og en sæsonbetonet ændring i vores adfærd og madvaner. Vi opholder os mere indendørs, vores lyst til tungere og mere bastant mad stiger, og den indendørs danske hygge akkompagneres typisk af en slikskål eller andre lækkerier.

– Luftfugtigheden er generelt lavere indendørs end udendørs, og årstidens lavere temperaturer medfører både en lavere udendørs og indendørs luftfugtighed end normalt. Kombinationen af en lav luftighed og den kolde tids ofte mere usunde madvaner kan mærkes i øjnene, fortæller Jannik Boberg-Ans, der er øjenkirurg og cheflæge ved øjenklinikken EuroEyes.

Ifølge øjenlægen mærker mange, at den kolde tids hårde vilkår for øjnene giver tørre og irriterede øjne. Der kan også blive dannet bygkorn eller opstå betændelse, som skal afhjælpes med medicin. Derfor er det særligt vigtigt at passe på øjnene om vinteren. Jannik Boberg-Ans giver her sine fem bedste råd.

Blink hårdt og hyppigt

– Du fugter øjnene ved at blinke, og jo hårdere og oftere du gør det, jo bedre er det. Bruger du mange timer foran computeren, blinker du 60 procent mindre end normalt, så her er det ekstra vigtigt at huske på.

Spis omega 3

– Vinterens vaner omfatter ofte et større indtag af usund kost, men navnlig i den kolde tid er det vigtigt at skrue ned for de mættede fedtsyrer og op for omega 3 fedtsyrer fra eksempelvis fiskeolie og avocado. Får du for lidt omega 3 er dine tårer ikke i stand til holde overfladespændingen på øjet, og derved opstår der hurtigt irritation.

Massér dine øjenlåg

– Fyld et par plastposer med lunt vand, og placer dem i dine øjenhuler et par minutter. Derefter kan du massere øjenlågene blidt, hvilket kan frigive fugtgivende olier fra kirtler i øjenlåget.

Dryp dine øjne

– Har du tørre øjne, fås der kunstige tårer i håndkøb, som du kan dryppe øjnene med. Det er effektivt mod generne, men løser ikke problemet på længere sigt.

Undgå kontaktlinser

– Kontaktlinser gør det sværere for øjet at blive fugtet, og derfor er der en god idé at udskifte linserne med briller. Et alternativ – hvis man ikke kan bruge linser eller bare ønsker at være fri for besværet – er en øjenoperation, der kan genskabe det naturlige syn og samtidig gøre briller og linser overflødige.

Nøgleord

Kontakter

Jannik Boberg-Ans
Øjenkirurg, EuroEyes
(+45) 20 73 15 24
Jba@euroeyes.dk

Billeder

Med vinteren følger tørre og irriterede øjne, men en række gode råd kan hjælpe dig og dit syn gennem de mørke måneder. Foto: PR.
Med vinteren følger tørre og irriterede øjne, men en række gode råd kan hjælpe dig og dit syn gennem de mørke måneder. Foto: PR.
Download
I vinterhalvåret tilbringer vi mere tid indenfor end normalt, og det er ifølge øjenkirurg Jannik Boberg-Ans med tid at skabe irritation for øjnene. Foto: PR.
I vinterhalvåret tilbringer vi mere tid indenfor end normalt, og det er ifølge øjenkirurg Jannik Boberg-Ans med tid at skabe irritation for øjnene. Foto: PR.
Download
Ved at blinke fugter du øjet, og jo mere du gør det i den kolde tid jo bedre. Foto: PR.
Ved at blinke fugter du øjet, og jo mere du gør det i den kolde tid jo bedre. Foto: PR.
Download

Links

Information om EuroEyes

EuroEyes består af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller.

Følg pressemeddelelser fra EuroEyes

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EuroEyes

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye