93 procent af alle plejehjemsbeboere er vaccinerede i Region Hovedstaden
4.3.2021 11:13:38 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Flere end 2.000 plejehjemsbeboere i Region Hovedstaden har fået en COVID-19 vaccination i en 3. vaccinationsrunde. Dermed er 93 procent af alle plejehjemsbeboere i regionen vaccinerede ifølge Statens Serum Institut, mens 91,8 procent er vaccinerede på landsplan.
Vaccinationen på plejehjem har været i gang siden december 2020, men nogle beboere kunne ikke vaccineres i første omgang, fordi de var syge eller smittede med corona. Derfor har Region Hovedstadens Akutberedskab gennemført yderligere to vaccinationsrunder i tæt samarbejde med kommuner og praktiserende læger.
Ny runde på plejehjem på vej
Beboerne blev vaccineret af praktiserende læger, der var rundt på plejehjem i alle 29 hovedstadskommuner, sammen med farmakonomer fra Region Hovedstadens Apotek, der opblandede vaccinen fra Pfizer.
I alt blev godt 1.400 beboere færdigvaccineret, mens 670 nye beboere fik det første stik. Akutberedskabet forventer derfor at gennemføre en 4. vaccinationsrunde for at give 2. og sidste stik.
1.200 medarbejdere på plejehjem vaccineret
Foruden beboere blev cirka 1.200 sundhedsfaglige medarbejdere på plejehjem færdigvaccineret ved weekendens vaccinationsindsats, der fandt sted lørdag den 27. og søndag den 28. februar.
Samlet er 12.775 plejehjemsbeboere i Region Hovedstaden nu blevet vaccineret ifølge tal fra Statens Serum Institut.
For yderligere kontakt regionens pressevagt på pressekontakt@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
