Europa løber tør for kvalificeret arbejdskraft
9.12.2016 06:00:00 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Flere lande med Tyskland i spidsen har historisk lav ledighed, alt imens den europæiske arbejdsstyrke forventes at falde med 15 millioner personer frem mod 2030.Det øger risikoen for mangel på arbejdskraft i de danske industrivirksomheder, vurderer Dansk Metal.
”Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre – særligt østeuropæiske – lande blev hentet til Danmark. I dag er der igen tegn på begyndende flaskehalse i byggeriet og industrien. Skærpes presset på det danske arbejdsmarked yderligere, får danske virksomheder imidlertid svært ved at skaffe arbejdskraft fra udlandet, fordi situationen er den samme andre steder i Europa”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.
I Tyskland, Spanien og Polen forventer man, at antallet af personer i den arbejdsdygtige alder falder med henholdsvis 5,2 mio., 2,5 mio. og 3,0 mio. personer frem mod 2030. Sammenligner man ledigheden ud fra sammenlignelige tal fra Eurostat, er den i Danmark 6,4 procent, hvilket er lavere end det europæiske gennemsnit på 8,2 procent. I Tyskland er ledigheden helt nede på 4,1 procent, hvilket er historisk lavt og et tegn på, at det tyske arbejdsmarked er under pres.
”For at undgå et massivt kompetence-mismatch på det danske arbejdsmarked, er det afgørende at flere ufaglærte får efteruddannelse – særligt når den demografiske udvikling tages i betragtning. Og det er stadig uhyre vigtigt, at vi her i Danmark gør os fuldstændig klart, at vi i høj grad selv har ansvaret for at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det har vi forsømt længe”, siger Thomas Søby.
Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kommer den danske jern- og metalindustri til at mangle op mod 30.000 faglærte i 2025. En mangel der ifølge AE hvert år koster Danmark 26 milliarder på BNP.
”Vi oplever, at virksomhederne har travlt med at følge med ordretilgangen. Det er positivt, at der er godt gang i industriproduktionen i Danmark, men det må ikke gå ud over virksomhedernes fokus på efteruddannelse. Kun fire ud af ti af tillidsrepræsentanter i Dansk Metal oplever, at den virksomhed, de arbejder på, har fokus på efteruddannelse. Det er en ret markant nedgang i forhold til tidligere. Det er altså helt skævt, at vi ikke har fokus på den arbejdskraft, der skal løfte eksportindustrien”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.
Ser man på uddannelsesbaggrunden for den ledige befolkning i Europa, er det ikke overraskende personer med grundskolen som højest fuldførte uddannelse, der trækker ledigheden op. De ufaglærte i Europa blev særligt hårdt ramt af finanskisen, hvor ledigheden næsten blev fordoblet fra 10,6 pct. i 2007 til 19,2 i 2013.
Se hele analysen fra Dansk Metal her
Yderligere kommentarer:
Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071
Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ny handelsaftale med Australien vækker glæde i Dansk Metal24.3.2026 06:48:53 CET | Pressemeddelelse
I nat er EU og Australien blevet enige om en kæmpe handelsaftale. Det er godt nyt for Europas sikkerhed og danske arbejdspladser, mener Dansk Metal.
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
