Selv et ganske lille solarieforbrug kan give kræft
Der er stærk sammenhæng mellem uv-stråling fra solarier og risikoen for hud- og modermærkekræft. Sådan lyder en af konklusionerne i en ny videnskabelig rapport fra EU-kommissionen. Den slår samtidig fast, at der ikke kan sættes en sikker nedre grænse for strålingsniveauet i solarier. Det sikre solarium findes ikke.
Solarium er særlig farligt for børn og unge
Særligt børn og unge er udsatte, hvis de lægger sig under den kunstigt fremstillede sol. Ifølge rapporten øges risikoen for modermærkekræft med 75 pct., hvis man går i solarium, før man fylder 35 år. Blandt unge under 30 år, der har fået konstateret modermærkekræft, kan op til 76 pct. af tilfældene forklares af solariebrug.
I Kræftens Bekæmpelse så man helst, at der slet ikke fandtes solarier, men der bør som minimum være en aldersgrænse på 18 år for solariebrug. Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, opfordrer politikerne til at tage ansvar.
- I dag kan selv en 12-årig gå ind fra gaden, putte en tyver i maskinen og lægge sig under de farlige rør. Som samfund har vi et særligt ansvar for at beskytte børn og unge. Det gør vi bedst med en aldersgrænse, der som minimum holder dem under 18 år ude af solarierne, og som tydeligt signalerer, at solarier altså ikke er for børn, siger hun.
Mette Lolk Hanak påpeger også, at det er tankevækkende, at Danmark er det eneste land i Skandinavien, der hverken har en 18 års aldersgrænse for solariebrug eller har fremsat lovforslag om det.
Lidt flere går i solarium
Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne viser, at andelen af unge, der går i solarium, er svagt stigende. Det tyder derfor på, at kampagner og oplysning ikke alene kan få børn og unge til at fravælge solariet.
Danmark fik sin første solarielov i 2014, men den indeholder ingen aldersgrænse.
Solarieloven fastsætter en grænse for strålingsniveau i solarier, men selv det tilladte niveau øger ifølge rapporten risikoen for kræft.
Kontakter
Presseansvarlig i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne Christine Lind Behrens, behrens@cancer.dk tlf.: 35 25 77 36
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny rekord: Over 400.000 mennesker i Danmark lever med og efter kræft25.6.2025 06:00:10 CEST | Pressemeddelelse
For mange er senfølger invaliderende - klinikker skal forbedre livskvaliteten.
Nye tal: 6 ud af 10 danskere bliver solskoldet på ferien22.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi beskytter os ikke godt nok mod solen, når vi rejser sydpå, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.
Nye beregninger bør genstarte debat om dyrere cigaretter7.6.2025 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse viser, at dyrere cigaretter koster staten langt mindre end hidtil antaget.
Nye tal: 4 ud af 10 forældre har svært ved at blande sig i deres teenagers alkoholvaner6.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Men det betaler sig, for forskning viser, at aftaler om alkohol virker.
Rejsegilde i Nuuk: Kræftpatienter i Grønland får deres eget hus31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt rådgivningshus skal give kræftramte i Grønland tryghed og viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum