Fyrede HK’ere får solid godtgørelse efter skandalekursus
HK Kommunal har forhandlet en pæn godtgørelse hjem til 13 nu forhenværende HK’ere i overborgmester Frank Jensens københavnske økonomiforvaltning. Københavns Kommune skal slippe i alt 740.000 kroner til HK-medlemmerne, der i maj uden varsel blev fyret efter fem dages økonomikursus, som kursisterne ikke bestod ved en efterfølgende test.
I HK Kommunal Hovedstaden, der på de fyredes vegne har forhandlet godtgørelserne hjem med Københavns Kommune, er formand Winnie Axelsen helt igennem tilfreds med, at hendes fyrede medlemmer nu har fået et plaster på såret.
- Jeg er tilfreds med, at det er lykkes os at skaffe vores medlemmer en fuldt ud berettiget økonomisk kompensation. Dertil kommer, at de fyrede medarbejdes ofre ikke har været forgæves. Efter at vi har trådt på bremsen over for kommunens arbejdsgiveradfærd, er kulturen og samarbejdsklimaet i hvert fald i kommunens Økonomiforvaltning ændret væsentligt, siger Winnie Axelsen.
Samarbejdet mellem ledelse, tillidsrepræsentanter og medarbejdere er ifølge formanden oppe i et helt nyt gear i forhold til tidligere.
- Et af vores mål har været, at den form for arbejdsgiveradfærd bliver lagt i graven for fremtiden. Både i Københavns Kommune og på andre offentlige arbejdspladser. Jeg håber virkelig, at denne sag har givet stof til eftertanke hos de offentlige arbejdsgivere, lyder det fra Winnie Axelsen.
I den forligstekst, der er blevet indgået mellem HK Kommunal og Københavns Kommune, hedder det blandt andet: ’Godtgørelsen ydes med henvisning til lang ansættelse og, at det ikke har stået tilstrækkelig klart, hvad et utilfredsstillende kompetenceudviklingsforløb ville betyde for ansættelsesforholdet’.
Ordlyden er ifølge Winnie Axelsen en indrømmelse fra kommunens side.
- Med forligsteksten får vores fyrede HK’ere oprejsning samtidig med, at den kommer meget, meget tæt på en egentlig undskyldning fra Københavns Kommunes side, siger formanden.
Københavns Kommune har nu udsendt besked til alle ansatte på tværs af forvaltninger om, at det at dumpe på et kursus ikke fører til fyring.
Kontakter
Formand for HK Kommunal Hovedstaden Winnie Axelsen, tlf. 21207040
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum