
Efteråret er højsæson: Vi køber personlige vægbilleder som aldrig før

Aldrig har danskerne taget flere digitale billeder end nu. Selvom de fleste snapshots stadig forbliver filer på en computer, er der en markant stigende interesse for at forvandle egne billeder til kunstværker på væggen. På blot to år har CEWE Nordic, Danmarks største leverandør af personlige fotoprodukter, oplevet en stigning i salget af vægdekorationer på mere end 50 procent. Udviklingen er unik for Skandinavien, og ifølge Ané Gyldholm, administrerende direktør i CEWE Nordic, skyldes efterspørgslen ønsket om et personligt hjem.
– I stedet for at købe en populær plakat eller en masseproduceret vægdekoration kan man med personlige vægbilleder skabe en unik indretning med motiver, ingen andre har. Før i tiden endte personlige billeder i et album i reolen, men nu åbner danskerne mere op og viser familiens egne fotos som store vægbilleder i hjemmet. Måske skyldes ændringen, at vi er blevet vant til at dele billeder af vores eget liv på de sociale medier, fortæller Ané Gyldholm.
De seneste års salgstal viser, at der i maj og oktober bliver solgt særligt mange vægbilleder.
– De konsekvente, halvårlige salgsstigninger falder sammen med, at vi går den henholdsvise lyse og mørke tid i møde. For nogle kræver det en anderledes stemning med nyt liv på væggene, mener Ané Gyldholm.
Når beslutningen om at dekorere hjemmet med yndlingsbillederne er truffet, er mulighederne mange. CEWE tilbyder at printe eller trykke billeder i et utal af størrelser og formater og på lige så mange materialer. Ifølge Ané Gyldholm er efterspørgslen på www.cewe.dk størst på de eksklusive løsninger som for eksempel print på vejrbestandige aluminiumsplader eller galleritryk med en farvestrålende dybdeeffekt.
Små øjeblikke i stort format
Dina Rasch er en af de mange danskere, der bruger CEWEs vægbilleder til indretningen af hjemmet.
– Jeg har hovedsageligt lærreder med mine søde katte, men jeg har også et helt fantastisk naturbillede, jeg tog på en ferie til Galapagos. Jeg nyder at sidde i sofaen og blive taget tilbage til de gode minder. Alle kan jo finde et flot billede på nettet, men mit vægbillede er noget helt specielt og personligt, fordi billedet er fra mit eget liv. Billedkvaliteten er rigtig god, og softwaren er så nem at sidde og lege med, at jeg har anbefalet vægbillederne til flere af mine venner, siger Dina Rasch, der til daglig arbejder med marketing.
Hendes næste projekt bliver at lave en collage med mindre fotolærreder af en hel stak feriebilleder.
Kontakter
Dennis ChristensenPressekontakt
Tlf:61 67 74 64Dch@epicent.dkBilleder



Information om CEWE Nordic

Søren Frichs Vej 38 K, 2.
8230 Åbyhøj
CEWE Nordic er Danmarks største leverandør af personlige fotoprodukter og arbejder sammen med mange af landets forbrugerelektronik- og supermarkedskæder. CEWE Nordic har utallige produkter, hvoraf de fire vigtigste produktgrupper er CEWE FOTOBOG, CEWE VÆGBILLEDER, CEWE CARDS og CEWE KALENDER. CEWE tilbyder som eneste producent 100 procent tilfredshedsgaranti på de fire produktgrupper. På cewe.dk findes en liste over forhandlere af CEWE VÆGBILLEDER. www.cewe.dk
Følg pressemeddelelser fra CEWE Nordic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.